Morgenstund har overraskende nok guld i mund i det Nordjyske. Det var vist ikke meningen og tågen har ligget dynetung over landskabet i den tidlige morgen, men er delvis lettet og afløst af en sol på lur. Det er dejligt, men der er koldt derude, kan jeg mærke, når den friske luft finder vej ind gennem det åbne soveværelsesvindue.
Jeg har drukket min første kop kaffe til en omgang endehæftning. Nu er mit Hap Shawl endelig færdigt. Med hiv og sving fik jeg garnet til at række, men det var på et hængende hår og med små tricks i ærmet. Siden er det smidt i vaskemaskinen. En mild, blid og kold vask, skal gøre det klart til blokning om lidt. Jeg krydser fingre imens.
Nålene er fundet frem. Jeg smider det på tæppet i soveværelset og venter med tilbageholdt åndedræt på, at Kenneth står op og træder lige ned i en skov af knappenåle. Jeg er så ond…
5 kommentarer
Liselotte
13. april 2009 at 11:25Kenneth navigerede nydeligt selv med søvn i kroppen. Der skete ingen uheld ;-)
Soveværelset er det eneste sted med gulvtæppe og det er så praktisk at stikke knappenåle i ;-)
Charlotte, sikke en dejlig eftermiddag, du ser frem til :-)
Charlotte Illum Larsen
13. april 2009 at 10:48Sådan en frimandag i solskin på Ærø er ikke at foragte… der står en masse ting på programmet – mest kedelige – noget med selvangivelser, regnskaber, tjekke ud hvordan vi får søgt om en slat i renoveringspuljen… men kl. 15 sidder jeg i vores dejlige biograf og ser “Mænd der hader kvinder..” sammen med min dejlige mand
Lisbeth Bula
13. april 2009 at 10:28Hihi, ja jeg føler med Kenneth! Elles er soverommet der jeg også gjør det.. men i et hjørnet der ingen trenger å tråkke. Og gjør de det kan de ha det så godt…
Catarina
13. april 2009 at 09:34Hi hi der fik jeg lige billederne af Emil fra Lønneberg op på nethinden, der hvor han vil vise sin far hvor mange krebs de har fanget. Emil stiller spanden med krebsene i inde ved siden af farens seng så han kan se dem alle når han vågner. Krebsene bliver selvfølgelig ikke i spanden og da faren vågner, bliver han ”hapset” i den ene tå af en krebs.
Jeg håber ikke Kenneth råber lige så højt som Emils far. :-)
God mandag.
Kari
13. april 2009 at 09:26Nei, ond er du helt sikkert ikke!
Og hvor du er dyktig!
Jeg slutter ikke å imponeres over din produksjon. Jeg kjøpte selv oppskrift og garn (alpakka) til Det halve kongeriget, men jeg tror det blir med det…… Ikke alle danske mønster er vanskelig, men her tror jeg at jeg har møtt veggen. Det er jo et utrolig vakkert mønster, men jeg må nok ta noen år i den danske grunnskole om jeg skal få til dette.
Ha en fin mandag.