Opladning

Plænen blev klippet, huset friseret og jeg endte med et mindre raserianfald, da jeg ikke lykkedes med strikketøjet. Om og om og om igen…

Det hjalp, da jeg begyndte at spørge min egen, sunde fornuft til råds. Så duede det. Det gør det ikke, når der er fejl i opskriften. Øv, hvor det tog sin tid, at knække den nød, men nu er jeg godt på vej og mønster ligner mønster og ikke en ulykke. Fornuften er en god følgesvend.

I aften står i sofaens tegn. Sådan for alvor. Der lades op til i morgen, hvor huset fyldes med gæster til overnatning. Vi glæder os og ved, at det bliver en fest. Det er ikke mange dage siden, vi sidst var sammen. Det var en af gæsternes konfirmation, vi var til i sidste weekend, men det er mennesker, som vi ser alt for sjældent, så et tæt sammenrend er velkomment.

Morgendagens menu er bestemt af gæsterne og Kenneth har allerede været i gang med de første forberedelser, så jeg er helt sikker på, at det bliver en herlig oplevelse og det eneste påske der er over den, er det lam, der skal indtages engang hen under aften i morgen.

Lørdag formiddag kommer helt sikkert til at bestå af “tidligt op og ind til byen”, for det er en rigtig medaljevindende og gudsbenådet shopper, der kommer forbi, så jeg slipper vist ikke. Det er derfor, jeg sidder i sofaen. Jeg samler kræfter. Det er jeg god til.