Blid og blød…

– er nok ikke de ord, de fleste ville finde først, hvis de skulle beskrive mig, men jeg er det. Med passende mellemrum. Og helt specielt bliver jeg det, når Kenneth kommer hjem med en favnfuld sprøde, hvide tulipaner.

Det gjorde han for et øjeblik siden. Den slags betales i kys, så der er gået nogen til på den konto. Der er mange tulipaner, skal jeg sige dig. Rigtigt mange. Jeg elsker dem!

Vaserne skal findes frem og foråret spredes overalt i huset. Her er dejligt rent, ryddeligt og vi er klar til en aften i sofaen, nu vi ikke skal sidde på restaurant og spise fint. I stedet snupper vi en mad eller to på groft rugbrød. Der bliver garanteret både sild og sødt, hvis jeg kender Kenneth. Jeg glæder mig, for jeg elsker madder.

Oline er også klar til aftenhygge i sofaen. Hun er sådan set kun klar til hygge. Jeg har ikke set hende i andet end nattøj siden søndag aften, hvor vi kom retur fra København. Hun har påskeferie og ferie er lig med nattøj. Faktisk hader hun at skulle ud i ferierne, for hun elsker at kunne lave ingenting og bare nyde, at nat og dag kan drejes, som det passer hende.

Jeg forstår hende. Jeg nægter også følge klokken. Uret er forlængst smidt og vi nyder, at der er udsigt til mange dages tidsanarki. Vi er frihedselskende mennesker, hun og jeg.

Gode film kom an! Vi er klar og jeg kan hurtigt finde min pyjamas.