Jamen sikke man kan, når pauserne bare er tilstrækkeligt lange. I dag blev det til en lille samling sommerbær samlet i et bomuldstørklæde af fri fantasi. Sådan nogle pauser kan jeg lide.
Tørklædet består stort set af ret, ret og ret, så det var hurtigt strikket. Først den ene lange række ret efter den anden med skiftende farver. Da jeg ikke gad mere, stoppede jeg og fandt en mørk orange og gik i gang med det, som var grundidéen og netop det, som måtte afprøves; en kant strikket modsat og derfor sandsynligvis med tendens til at lægge sig smukt, som en blonde langs halsen.
Kanten gjorde akkurat det, jeg stræbte efter. Den gjorde tørklædet halvrundt, som du kan se på det ene af billederne. Kanten gør, at tørklædet lægger sig smukt om halsen og den fine blondekant kommer rigtigt til sin ret, når man bærer det.
Det var sjovt at strikke og der er omtrent ingen aflukning, som jeg synes er kedeligt. Specielt med 250 masker! I stedet valgte jeg at strikke blonden og langsiden på tørklædet sammen løbende og endte altså kun med at skulle lukke 12 masker af. Smart!
Måske jeg skulle strikke et mere i andre farver. Bare fordi…
9 kommentarer
Liselotte
16. april 2009 at 11:39Henriette, det er da et rigtigt fint resultat, du har fået :-)
Min kant er forøvrigt strikket, ikke hæklet :-)
henriette
16. april 2009 at 10:53Hej Liselotte.
Tjaaa, jeg har nu færdiggjort mit eget halstørklæde. Det ligner slet slet ikke dit, hækling er en svær en, men jeg er stædig og VIL lære det. Har du lyst, kan du se resultatet af min inspiration fra dig her:
http://defemibyen.blogspot.com.....et-er.html
Tak for gode strikkebilleder. Dem nyder jeg meget
Venlig hilsen
Henriette
Liselotte
8. april 2009 at 09:49:-)
Helle K.
8. april 2009 at 08:58Et rigtigt Liselotte stykke :) altså livstykke ;)
Liselotte
7. april 2009 at 18:14Der er knald på farverne… og en påskekam er det da, Pernille :-)
Den orange skifter med lyset. Begge farver er sådan set “rigtige”. Den ene er taget indenfor i kunstigt lys, den anden udenfor i gråvejr, men begge er gengivet tro mod virkeligheden. Lyset bestemmer, for den orange kant er temmelig speciel i farven og altså også temmelig omskiftelig. Du kan næsten fornemme det ved at sammenligne de andre farver i kunstigt og naturligt lys :-)
fisker & fernández
7. april 2009 at 15:34Det ser godt ud, Liselotte! Der er lidt paaskehanekam over det :-)
Paa billedet i den forrige post ser den orange farve en anelse anderledes ud. Jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvilken nuance er der er den ‘rigtige’?
Pernille
7. april 2009 at 15:07Den kant er bare så anvendelig :)
Heidi
7. april 2009 at 15:00Stilig!
Ella
7. april 2009 at 14:15Altså Liselotte – nu har du gjort det igen – sat farver sammen, som jeg aldrig havde forestillet mig duede sammen – smukt!!!