Der var indbygget ventetid i Kenneth og Oline i weekenden og det betød, at jeg blev færdig med mit Chevrontørklæde. Det er endt med at være en festlig farveklat, som klæder sommerbrun hud, så jeg er sikker på, at jeg kommer til at elske det, som accent til foråret og sommerens farver.
Blandingen af Koi Karpens smukke, blide farver og hollandske, farverige tulipanmarker er slet ikke så dum og det er muligt at hente næsten alle farver frem fra tørklædet.
Garnet er blødt og minder mest af alt om en silkeblanding, som falder tungt og smukt. Det har været en fornøjelse at strikke med det. Det glider glat og nemt på pindene og fibrene er så korte, at maskerne tegner sig tydeligt efterhånden som man kommer frem i mønstret, så det fordrer en rimelig solid og ensartet strikning, for en opskylning bagefter gør ikke den store forskel for resultatet, men smukt arter det sig.
Tøklædet er ca. 20 centimeter bredt og to meter langt. Det passer med et dobbelt sving om halsen, som jeg kan lide det og så er der en god rest af hver farve tilbage, som kan bruges på noget andet sjov. Garnet rækker altså temmelig langt.
Det er klar og så er jeg også…
Tørklædet er strikket i Socks that Rock i farverne Dutch Canyon og Koi Koi i mediumweight og på en pind 4. Jeg måtte eksperimentere en del med maskeantallet, for at få det rigtige flow i farverne, men da det lykkedes blev det også bare sjovt at strikke derud af, for at se de forskellige farveforløb.
Jeg tror, at garnet fordrer, at man eksperimenterer med maskeantallet, så det passer med ens personlige strikkefasthed og derfor skriver jeg intet om antallet af masker i mit tørklæde. Jeg synes det er vigtigt, at finde den kombination, som giver lige præcis det resultat, man bedst kan lide, for der er faktisk temmelig stor forskel på de forskellige resultater bestemt af maskeantallet. Et cetera ved, at jeg er startet om og om igen på dette her, indtil jeg ramte det flow, jeg godt kunne lide.
Det er et uroligt strikketøj, men smidt om halsen falder det til ro og bliver en smuk farveklat, som jeg helt sikkert skal få sjov af allerede dette forår. Jeg er glad for resultatet.
21 kommentarer
Sol
7. april 2009 at 22:00Ah! det er nydelig!
Liselotte
6. april 2009 at 20:02Henriette og Birthe, det er ikke spor svært at strikke bølger. De består bare af skiftevis ind- og udtagninger på hver 4. pind. Vupti, så er der bølger :-)
Man kan Google “Chevron pattern” og så kommer der masser af engelske anvisninger.
Anita, det var godt, at det lykkedes til sidst :-)
Pernille, det mønster kan jo varieres i det uendelige, så det er bare frem med strikkepindene :-)
birthe isilkeborg
6. april 2009 at 19:11Åh det er flot, hvordan strikker du de bølger?
Pernille
6. april 2009 at 18:41Ihh.. det er blevet superflot, også selvom jeg må tilstå ikke rigtig at kunne med så korte farveskift.
Til gengæld kan jeg se der også er muligheder for farveskift jeg bedre kan med … så en eller anden dag, bliver jeg vist nødt til at prøve det af :)
Anita
6. april 2009 at 15:59Åhh Liselotte, du kan tro, jeg er glad for, at jeg tog livtag med silken. Jeg har ikke fortrudt et sekund og den har ganske vist en lille smule mere tyngde, end i Kauni, men den trækker ikke lang.
Den falder så pænt nedover barmen og uden det dér “sving” i mønsterdelen, sidder den, som var den skræddersyet til mig. Jeg er sindssygt glad for den, men nu skal jeg lige have ærmerne færdige, og så flytter jeg sgu ind i den ;-)
Ella
6. april 2009 at 15:53Det er vel nok blevet smukt, Liselotte – jeg havde en anelse, om at farveskiftene var for korte til min smag, men i dine kompetente hænder og sikre farvesans er det blevet lige i øjet, og jeg aner et hit :-)
henriette
6. april 2009 at 14:12Hej Liselotte.
Jeg er så absolut ingen ørn til at strikke og jeg kæmper en brav kamp med pindene, men jeg elsker det ,og tæpper kan jeg da altid finde ud af at frembringe. Det jeg IKKE kan fatte, er hvordan du strikker i den der bølgede stil. Hvordan gør man det??? Jeg kan kun strikke ligeud!
Godt nok med mønstre i, men ikke desto mindre… ligeud.
SÅ forresten en DK4 udsendelse om en kvinde der vist nok hedder høxbroe. Hun strikkede noget der hed skyggestrik. Det var helt fantastisk, men langt ud over mine evner. Desværre. Hendes design er interessant og nyt for mig.
Jeg kigger og kigger på dine strikkebilleder, de er inspirerende. Tak for dem. smil
Venlig hilsen
Henriette
Liselotte
6. april 2009 at 13:03Anita, garn tager ikke skade af at vente. Det er vist os andre, som mangler tålmodighed, når det kommer dertil. Klokkebomstens optrævling lyder ikke spor sjovt, men hvordan er den ellers blevet i silken? Jeg ville aldrig selv lave den i det, fordi jeg ville tro, at den ville trække lang og jeg så ville ende med en kjole i stedet for en tunika? Kan det lade sig gøre, uden den bliver flere meter lang? :-)
Githa, det er bare afsted… for tørklædet er skønt og bliver indviet i dag her på matriklen. Uhm, som det er blødt og lækkert :-)
Line, det er blevet rigtigt sjovt og smukt til ensfarvet. Du kan jo lære at strikke – hvis du virkelig gerne vil ;-)
Line
6. april 2009 at 12:19Helt helt fantstiskt dejligt tørklæde! Åh hvor ville jeg ønske jeg kunne strikke…
Githa
6. april 2009 at 11:39Okay…..jeg gir mig og ryger ind forbi Blue Moon og bestiller garnet til det tørklæde. Det til trods for jeg har sagt nej til mig selv adskillige gange mens jeg har fulgt med i dit projekt :-)
Det er dælme da flot er det så Liselotte :-)
Anita
6. april 2009 at 11:32Ja, det er rigtigt. Det havde jeg måske også opdaget, hvis ellers jeg havde modtaget garnet fra BMFA. Det har jeg desværre bare ikke endnu :-/
Well, det forsvinder ikke af at ligge og hvile lidt, det Koigu. Hvor der handles, der spildes. Det er langt værre med Klokkeblomsten, for jeg har pludselig opdaget en graverende fejl, som mit øje bare ikke kan forlige sig med, så det ender vist med, jeg bliver nødt til at trevle mønsterdelen op og lave den på min måde. Det er grufuldt, mildt sagt.
Kender du ikke dét? De der øjebæer, man bare ikke kan zappe væk fra ;-D
Liselotte
6. april 2009 at 10:49Fidus, sikke et fint og smukt resultat, du har fået. Det er dejligt at læse, at du er tilfreds med den og selv har fundet ud af at modificere. Det er netop idéen med opskriften, at den er så fleksibel, at man nemt kan lave sin egen version :-)
Liselotte
6. april 2009 at 10:47Tak skal du have, Fru Koch. Jeg tror også, at det skal komme i sving… snarest :-)
et cetera, det krævede mere end én ommer, det tørklæde, men det lykkedes til sidst og farverne er skønne nu :-)
Anita, der er masser af muligheder, men inden du blander det med STR-garnet, skal du lige være opmærksom på, at der er ret stor forskel på strikkefastheden i de to garnet, så du ikke ender i en ulykke ;-)
Anne, det er jo det halve af fornøjelsen, at man sørger for at strikke i en kvalitetsgarn, synes jeg. Jeg ved,, du er enig. Dårligt garn giver kedeligt resultat, så det er alfa og omega, at man ofrer en god kvalitet, når man nu alligevel ligger timer i et strikketøj :-)
Fidus
6. april 2009 at 10:47Så lekkert skjerfet ditt er! Jeg har heklet Klokkeblomsten din, som cardigan. Denne kan du se : http://fidusfanteri.blogspot.c.....lomst.html
Anne Dyrholm Stange
6. april 2009 at 10:08Smukt resultat!
Der er så himmelvid forskel på at strikke med lækkerigarn og så noget af temmelige suspekt herkomst, og garnerne fra både Koigu og Socks that Rock er bestemt i første kategori, så det har været herligt at strikke, dit Chevron, det er jeg sikker på…
Anita
6. april 2009 at 09:54Jeg skal helt sikkert nok få det brugt. Ihvertfald det ene nøgle, som også er vist på billedet på min blog, for jeg elsker de farver det har. Måske bruges det til noget ensfarvet ja, men jeg kan måske også se det i en kombination med garnet fra Blue Moon Fiber Art.
Der er masser af muligheder, så jeg ‘græder’ ikke ;-)
et cetera
6. april 2009 at 09:44Jeg forstod godt, hvad det var du ville, da du trævlede op – igen og igen – og kan jo så også SE det nu. Jeg kan kun sige, at stædigheden lønnede sig – det er simpelthen “eye candy” :-)
kokken
6. april 2009 at 09:37Hvor er det smukt (som alt andet fra din hånd) og dejlige farver. Wauw…
Liselotte
6. april 2009 at 09:22Anita, så var det, som jeg sagde, bare et spørgsmål om at hente billedet ind i et billedbehandlingsprogram og lade det bestemme farverne. Jeg tænkte det nok. Farverne hun beskrev passede slet ikke med dem, der var på billederne. Ærgerligt, men også ærgerligt, at du ikke stolede på din egen farvesans, da du bestilte garnet, for det må have været meget mere farverigt, end det du forventede, da du så det på bestillingssiden.
Nu må du i stedet enten ende med et meget mere farverigt tørklæde eller anvende garnet til noget helt andet. Måske som accenter til noget andet, ensfarvet?
Julia, du har jo tiden lige nu, så det er bare om at fatte strikkepindene og stædigheden, så går det sagtens :-)
Julia
6. april 2009 at 09:10Jeg er kronisk imponeret over dig Liselotte. Jeg skal simpelthen i gang med at lære det der strikkenoget nu! Min reservemor kommer i påsken, hun må kunne give mig et par tricks, så jeg kan holde op med KUN at strikke karklude. KH
Anita
6. april 2009 at 09:07Kan du huske vi talte om det tørklæde, som Moonstitches havde lavet og som jeg var så frygteligt forelsket i?
Jeg har sidenhen været i mailsnak med hende og det VAR faktisk de to garnfarver/numre, som jeg selv havde købt af Koigu-garnet, som hun havde købt til tørklædet. Det kom meget bag på mig, men jeg er sikker på, det er hendes kamera eller den efterfølgende billedbehandling, som giver de farver på tørklædet, der slet ikke stemmer overens med farverne i mit garn.
Jeg mener… det er svært at trylle skrappe farver om til douchede ;-)