Så satte jeg mig ind i en kold bil, med morgenhår og alt for lidt tøj. Jeg svingede kareten ind gennem gamle villakvarterer, ad stille villaveje, gennem små hemmelige smutveje og kørte slalom mellem morgensure trafikanter, tog turen ned ad motorvejen og endte til sidst ude foran Tech. College, hvorefter Oline kiggede fortvivlet på mig og sagde: “Mor, jeg har det pludselig så dårligt”.
Så satte jeg bilen i første gear, svingede kareten tilbage ned på motorvejen, ind gennem gamle villakvarterer og gennem en betragteligt skrumpet samling morgensure trafikanter og endte hjemme foran Tjørnevang. Nu sidder vi så her. Jeg med en hjemmearbejdsdag. Oline med en mave, som er gået i udu. Hun har pokkertagemig af ikke at smitte!
15 kommentarer
Liselotte
31. marts 2009 at 20:37Hun er ved godt mod, den stakkel ;-)
Dagen har været hyggelig, så der er ingen grund til klage herhjemme :-)
Anette
31. marts 2009 at 19:38Hader at have ondt i maven. Håber det går meget bedre med hende nu.
Maria Jensen
31. marts 2009 at 17:22god bedring Oline.
knus Maria
Kirstenk
31. marts 2009 at 14:31Nogen dage er bare uforudsigelige….Og sygdom er jo enhver mands herre!!!
Gitte Joensen
31. marts 2009 at 14:05Godt det ikke var så slemt – og heldigt, at du alligevel skulle arbejde hjemme, så du kunne være i nærheden. Hav en god dag.
Suzanne
31. marts 2009 at 13:58God bedring til Oline og krydsede fingre til mor for, at hun ikke har smittet familien :)
Charlotte Illum Larsen
31. marts 2009 at 12:31Det er så træls med sådan en mave – god bedring fra Ærø
Sissel
31. marts 2009 at 11:11Mine to jenter ble hjemme idag de også – så jeg måtte levere noe på skolen,- og datt på ræva, så lang jeg var, på isen utenfor skolen. Glad jentene mine ikke var der da! haha
Noen morgener er det bare ikke mulig å planlegge! :)
solveig
31. marts 2009 at 10:48Det er bra at ho er betre. Av slike ” lette” sjukdomar er nok magevondt og oppkast det verste ein kan få i hus! Når det kjem til oss er alle på vakt og nokre vil helst ikkje vere i same rom som den sjuke…. Men med god handvask har det som regel gått bra;-)
Ha ein god dag!
Liselotte
31. marts 2009 at 10:12Jeg tror måske, at det var mere køresyge end noget andet, for nu synger barnet lystigt ;-)
Jeg ved ikke, hvad der angreb hende, men syg var hun. Hun har det allerede bedre, så vi håber, at det var noget forbigående – og hun syntes nu også, at det Brobygning var spændende, men der er heldigvis tre dage mere at tage af :-)
Laila
31. marts 2009 at 10:01Er du sikker på hun ikke bare blev køresyg, med al den slalomkørsel?? :o)
God bedring til det stakkels barn!
Lene
31. marts 2009 at 09:50God bedring til Oline og krydsede fingre for at du ikke bliver ramt :-)
Håndhygiejen, håndhygeiejne, håndhygiejne og så kan man endda få det alligevel :-)
Pernille
31. marts 2009 at 09:46God bedring, og øv hun ikke kommer afsted på brobygning. Her er ungersvenden afsted og synes det er rigtig spændende :)
Vita
31. marts 2009 at 09:39God bedring til Oline!
En mave der synger “Upside down” er ikke lige det hedeste ønske for en forårsdag.
Krydser fingre for at hun ikke har smittet nogen.
Og da slet ikke ham der er på vej sydpå!!!!
Tina - omme i London
31. marts 2009 at 09:28Oev, stakkels hende. Jeg haaber ikke for nogen at hun smitter.