Marts er ustabil og fuld af overraskelser. I dag startede med det smukkeste solskin, men foreløbig har dagen budt på skift mellem mørke, regntunge skyer, vand fra himlen og noget, der i mistænkelig grad kunne minde om en solbeskinnet forårsdag og alt sammen i en uendelig pærevælling.
Uanset vejret er det skønt at trisse rundt indendøre, mens huset langsomt forvandles til en bolig, som igen er rar at være i. Om lidt mangler kun en omgang med støvsugeren, så er jeg klar til at holde fri resten af dagen og bare glæde mig til, at Oline melder klart flag.
Jeg havde en fin pause med kusineindlagt underholdning, da Marianne pludselig bankede på døren. Hun skulle lige have lidt råd omkring strikning af Pine og nu er hun kørende igen. Jeg fik til gengæld hygge, varm te og en masse grin. Det var et godt bytte.
Foråret er flyttet ind på mit spisebord. Solen skinner lige nu. Oline er oppe og traller i den anden ende af huset. Jeg har min nye yndlingstrøje på. Jeg elsker sådan en lørdag formiddag.
5 kommentarer
Liselotte
28. marts 2009 at 20:12Hold da op… så var den lørdag næsten til ende og den er tilbragt lige ved siden af en koncentreret datter, så ingen af os har vist rigtigt ænset vejret :-)
Maleriet i baggrunden er malet af kunstneren Tytte Buus :-)
Anette
28. marts 2009 at 19:31Håber du har haft en god lørdag. Her har været også været meget omskifteligt. Håber det snart bliver lunere udendøre – haven kalder ;)
Sonnie
28. marts 2009 at 14:59Har lige opdaget din blogg – super skøn, og man føler sig velkommen med det samme.
Dit billede af dit spisebord, hvor foråret er flyttet ind, er bare så hyggeligt. – men mit øje fanger det billede der hænger i baggrunden, desværre lidt utydeligt, er det også “hjemme gjort”
God weekend. Sonnie
Lene
28. marts 2009 at 14:04rigtig god lørdag med hækleskole, tid til at rejse til Indien og tid til te og kaffe i rå mængder :-)
Karin Grøn
28. marts 2009 at 13:34Her skifter vejret også men heldigvis regner det mest ude over havet- men i går åbnede alle sluser sig og der kom bare så meget hagl så det lignede en snestorm i haven.Det forsvandt heldigvis hurtigt men det var helt gennemblødt i haven. Jeg trøster mig med at der også var vel tørt efter stormen forleden.
Dejligt for os på landet at der trods alt er enten vand eller grønne marker, så vi slipper for alle de jordstorme vi havde før i tiden.
Tillykke med din nye trøje.Den er fantastisk flot og meget inspirerende.
Du får virkelig noget fra hånden. Jeg er ved at starte for 3. gang på Årringe fra Strik naturligvis, for strikkefastheden og garnet passer ad H. til så jeg nu har jeg fået mønstret til at passe- håber jeg, selvom det krævede lidt hovedregning.
God lørdag. Min går med at vente på det bliver aften, så jeg kan møde på scenen og spille forestilling. Så vender hele verden på hovedet og man går i en boble. Godt man ikke er skuespiller til daglig.