Dagen i dag er helliget det rene ingenting med undtagelse af den oprydning, som er uundgåelig, hvis vi skal trives og have den plads, som er rar at udfolde sig på. Jeg går i gang om lidt, for det kan ikke tage voldsomt lang tid, hvis man er dedikeret og det er jeg jo. Ikke til oprydning, men til det, som følger efter…
Med i stakken af japanske bøger var to stykker, som egentlig var hjemtaget for sjov og fordi jeg havde en fornemmelse af, at Oline kunne synes, at tingene i dem var sjove. Det skulle vise sig, at jeg havde ret. Hun har gennemtrawlet de to bøger mere end én gang og har forelsket sig om og om igen.
Jeg havde en forventning om, at hun ville bede mig hækle tingene, men jeg er blevet overrasket denne gang, for det viser sig, at hun gerne selv vil. Oline har aldrig interesseret sig for håndarbejde og fred være med det, for man skal altid finde det, som taler til hjertet. For hendes vedkommende, har det været nogle helt andre ting. Nu er hun så kommet i tanke om, at det kunne være sjovt, hvis hun selv kunne. Det skal forsøges. Vi har en aftale om “Hækleskole” senere i eftermiddag og med et temperament, som ligner mit, skal hun nok blive underholdende og udfordrende selskab, når først hæklenålen kommer i hånden.
Jeg er klar om et par timer. Gad vide om hun er?
15 kommentarer
Mette
29. marts 2009 at 16:03..gad vide om jeg skulle vove mig ud i en bestilling af lige den japanske. Ikke at jeg gider, men hvis min teenager med hang til søde tøjdyr kan finde en hæklenål, er det absolut værd at prøve.
Liselotte
28. marts 2009 at 12:06Ella, du er så sød og fuld af opmuntring, men du ved også, at den kan være nødvendig ;-)
Liselotte
28. marts 2009 at 12:01Jeg er spændt på, om hun gider, når hun endelig får øjne… men vi får se og det med alene til Uldfestival, det elsker jeg, Kirsten, så det gør ingenting, hvis ingen andre kan lokkes. Jeg støder da ind i dig! ;-)
Ella
28. marts 2009 at 12:00Det bliver godt, Liselotte –
Jeg anede en spirende interesse, da vi sad og bladede bøgerne igennem, og jeg spurgte hende, om hun hun selv skulle hækle et eksemplar af en af de herlige dyr. Jooo måske sagde hun, hvor jeg havde ventet en blankt afslag. Jeg venter spændt på resultatet, du er en fremragende lærer jeg taler af erfaring :-)
Kirsten
28. marts 2009 at 11:57Hold da op! Tænk, om hun bliver så grebet af det, at du ikke skal tage alene til Uldfestival i år……… ;-)
Smurfa
28. marts 2009 at 10:48Så moro at hun vil lære noe av det du elsker å gjøre.
Jeg har strikkevakttelefon for mine to søstre, som endelig har besluttet å lære seg strikkekunsten og jeg har et hav av tålmodighet når jeg må forklare med STORE BOKSTAVER – og jeg elsker det – jeg som ikke eier tålmodighet……..
Lykke til og kos dere!
Louisek
28. marts 2009 at 10:48jeg vil også med i hækleskolen
Lotte
28. marts 2009 at 10:47Uha :-D Det får mig til at tænke på, da min mor første gag forsøgte at lære mig at strikke strømper….jeg nåede gennem et halvt skaft og så fik de ellers lov at ligge i flere år, hvor jeg ikke rørte ved dem. Jeg har dog strikket rigitg mange par siden.
God fornøjelse med hækleskolen – det lyder som en hyggelig (og potentielt gnistrende) plan.
Liselotte
28. marts 2009 at 10:38Jeg er noget spændt på, hvordan det skal gå, men jeg er frisk! Jeg er vanvittig god til at mønstre tålmodighed, når jeg skal lære andre. Det er mere i egne læresituationer jeg kan mangle ;-)
gry
28. marts 2009 at 10:36Det kan gå “en kule varmt” her i huset når mor skal lære datter, men her er det beklageligvis meg som er den mest temperamentsfulle i slike situasjoner…
Får håpe hekletimen bærer resultater;) Lykke til!
Rosa
28. marts 2009 at 10:32Ha…lykke til : ) Kjenner godt til det med gjensidig temperament ; )
Maria Jensen
28. marts 2009 at 10:23sådan! Oline.
håber i får en hyggelig eftermiddag
pernillepaa1
28. marts 2009 at 10:12Uha det er en skam der er så langt fra mig til dig for ellers havde jeg helt sikkert ryddet eftermiddagen og hoppet med som elev i den skole, jeg kunne godt trænge til nogle tips. Kan I have en rigtig god dag, med oprydning og det hele
Lisbeth Bula
28. marts 2009 at 10:06Hi hi! Temperamentsmatch kan være artig! .. og ikke så atig for den saks skyld… I vårt hjem er det som å være konstant ut og inn av drama- øvelser. Noen ganger ikke så artig, men mest til høylytt latter. Og gode historier etterpå.. Lykke til med heklestunden!
Hanne P.
28. marts 2009 at 09:30Bare jeg boede i nærheden af dig ! Så havde du fluks en anden hækleelev. Rigtig god hækleeftermiddagsskole.