20

Hun er så sej!

Ha, den unge er lige så stædig, som jeg er, når det kommer til at ville! Hun er ikke sådan at skubbe af træstammen, for om så kun neglene holder hende i spil, så bli’r hun og kæmper til sidste blodsdråbe…

Trods advarsler om, at det ikke var verdens nemmeste projekt, hun havde valgt at starte sin hæklekarriere med, holdt hun fast. En lille, sød kanin, hæklet i tynd bomuld og med ind- og udtagninger undervejs. Jeg syntes jo, at vi skulle starte med en grydelap – sår’n bare lige ud ad landevejen, men nej, ikke tale om. En kanin skulle det ende med.

Hun sidder stadig oppe i sofaen. Hun er helt blå i hovedet af koncentration. Hun er færdig med kaninens hoved og snart med kroppen. Hun giver sig ikke en tomme. Hun giver den til gengæld fuld skrue, mens hun lytter til gode råd, spørger og når længere og længere. Det er imponerende og jeg fatter ikke, at den unge ikke har brug for en pause, for det havde jeg… så jeg sneg mig lige herned et øjeblik.

… er det mon hende, jeg kan høre kalde…

Du vil sikkert også kunne lide