På vej til Frederikshavn denne morgen havde jeg en temmelig besynderlig oplevelse. Omkring Sæby passerede jeg en gammel, nedslidt Peugeot, som i ualmindelig adstadigt tempo var på vej nordpå. Jeg nåede at tænke, at den måtte være temmelig omsorgs- og hensynskrævende med den sneglefart, men det var inden jeg kom op på siden af føreren. Der var nemlig en helt anden forklaring…
Chaufføren var i gang med at læse Se & Hør, for tiden skulle da bruges til noget, nu han alligevel lå der på motorvejen. Bladet lå opslået på rattet og jeg er sikker på, at jeg har lignet en idiot i ansigtet, da jeg passerede, for jeg gloede vantro på scenariet, inden jeg trak ind foran den sladderhungrende ungersvend.
Først kunne jeg slet ikke tro mine egne øjne. Så enedes jeg med mig selv om, at jeg sikkert havde set forkert, men det var kun indtil jeg blev overhalet af en mand, som pegede skiftevis bagud og op mod højre tinding idet han passerede. Han havde tydeligvis set det samme.
Inden jeg nåede at reagere, så jeg en patruljevogn bagude. Måske de lige ville forklare den unge mand lidt om det uhensigtsmæssige i at læse blade og føre motorkøretøj på én og samme tid. Jeg kan i så fald kun være enig.
13 kommentarer
mosekonen
27. marts 2009 at 18:40Jeg bliver bare så vred, jeg mangler ord, det er lige før jeg håber at fjolset køre i grøften, så han kan tage ved lære.
Liselotte
27. marts 2009 at 17:35Tænk, jeg synes det er ualmindelig ubetænksomt. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om tosserne vil udsætte sig selv for den fare, men virkeligheden er, at det oftest koster for andre også, så jeg bliver så vred. Det er det samme med alle de fredagsbajere jeg ser i bilerne eller de mange mobiltelefoner, som forhindrer opmærksomhed der, hvor den er påkrævet. Mobiltelefon kombineret med bil kunne for min skyld sagtens koste et klip… og det kunne Se & Hør altså også… om så det skulle vise sig at være et af ældre dato ;-)
Jonna
27. marts 2009 at 16:54Nu har vi lige haft en forfærlig ulykke her i byen, med en der glemte at øl og bil ikke høre sammen. Synte tit vi ser nogle der snakker i telefon, ja sidst så jeg en der var ved at baber sig han skulle have stået op 10min før.
Susanne
27. marts 2009 at 16:48Har set et sted, at man mister omkring 91% af sin koncentrationsevne, når man enten SMS’er eller som her læser mens man kører bil – – – så er der jo kun 9% tilbage…… tankevækkende. ikk’?
Kirstenk
27. marts 2009 at 16:48Det er vist ikke så godt at læse Se og Hør når man kører bil..heller ikke selv om det var det, fra denne uge…Så du, om det var det LiseLotte???
Man ser jævnt tit lastbilchaufører der læser avis og andet mens de kører, nogen trykker bumser ud, friserer hår eller lægger make up…Det er farligt det hele, både for dem og for vi andre…
Anette
27. marts 2009 at 16:39Jeg håber bestemt også politiet fik en god snak med vedkommende. Det er jo direkte livsfarligt!!! Man ser ofte – alt for ofte – folk sidde og tale i håndholdt, ta make-up / læbestift på, kigge om på bagsædet til børnene og hvad ved jeg. Man skal godtnok være opmærksom i trafikken – tingene kan ikke haste SÅ meget at man ikke har TID til at koncentrere sig.
Ella
27. marts 2009 at 16:21Jeg skulle spørge fra Ole, om det var Se&hør fra denne uge ;-)
Han er så sjov!
Olines
27. marts 2009 at 16:16Hold da op en oplevelse Liselotte godt, at politiet fik en lille snak med ham! Jeg syntes det er tankevækkende, at vi har så travlt, at vi bliver nød til at gøre alting på samme tid. Nu siger jeg ikke det er samfundets skyld:) men det er da en skræmmende tendens!
Det ville være godt hvis vi alle var tilstede i nuet med vores fulde opmærksomhed. Det burde være en menneskeret…
Kirsten
27. marts 2009 at 16:10Ham mødte jeg ikke, men jeg mødte til gengæld et par stykker af dem der liiige skulle ha´ en fredagsbajer på vej hjem i bilen. Spader!
Liselotte
27. marts 2009 at 16:09Jeg tænker faktisk ikke, at det er kønsbestemt… men det er eddermugme farligt – også for os, som er så uheldige at være i nærheden, når den slags uopmærksomhed resulterer i alvorligere ting end en påtale…
Jeg ser nogen gange kvinder lægge make-up, mens de kører på motorvejen. I bakspejlet!
Jo, man overraskes konstant ;-)
Signe
27. marts 2009 at 16:00Mænd! Det er eddermaneme et skævvrid af begrebet multitasking. Og et meget dyrt Se & Hør!
Anja
27. marts 2009 at 16:00UHA! Hver egn, hver sine skikke – vi kan vist godt enes om, at ingen af disse små “overspringshandlinger” er særlig smarte i trafikken :D
Jeg indrømmer, jeg kan altså godt finde på at GLO lidt sigende på sådan en filøjser, der sidder og gestikulerer i bilen med mobilosen klæbet til øret. Hvornår fatter de, at det er FARLIGT. Hvis det så kun var dem selv, så no offence – men jeg vil sagomel.. ikke udsættes for risici pga. en eller anden uopmærksom mobilfører! Humfff!!!
susling
27. marts 2009 at 15:46Og i København, der drønner de rundt med mobiltelefonen for øret, eller en kæmpejoint, så hele bilen er fyldt med røg eller som jeg så forleden: En ordentlig bajser, mens man sådan styrede gennem byen. TSK!