Ikke nok med at jeg roder… Jeg er også dum!

Nå ja, for nogen vil det ikke være en hemmelighed, hvor jeg har været i dag, når de ser Sct. Olai Kirke. Ikke verdens største kirke, hvis nogen skulle være i tvivl, men lige overfor ligger Sct. Olai Plads, som er et ganske fortrinligt udgangspunkt for nogle timer i Hjørring, når man har bil med.

Her kan man nemlig parkere i to timer ad gangen. Den slags luksus er snart et sjældent tilbud i centrum af de fleste byer, men er man tolk på farten, lærer man lynhurtigt at memorere de gode steder at parkere.

Jeg havde som sagt en pause mellem to opgaver og solen skinnede forførende, så jeg var dum nok til at lade mig lokke ned i gaderne omkring pladsen. Hold da fest i maven på en hval, hvor var der koldt! Jeg var glad for både halstørklæde og vanterne, jeg fandt på bunden af tasken.

Jeg fik kigget i et par butikker, opdagede for sent at tiden var løbet fra mig og i et øjebliks desperation huskede jeg, at jeg ikke havde fået kigget på kortet hjemmefra, som jeg havde lovet mig selv. Jeg havde nemlig en fornemmelse af, at de to af dagens adresser lå temmelig tæt på hinanden, men sikker var jeg ikke.

Hvad gør en desperado? Jo, hun tænder for Åse og overlader til hende at finde vej.

Jeg kørte ud fra parkeringspladsen, lidt ned af Vendelbogade og drejede så til venstre ned ad Nørregade. Efter ca. 100 meter meddelte Åse – uden hån i stemmen – at jeg var ved destinationen. Der kunne jeg ikke parkere, så jeg tog endnu et venstresving og endte med at parkere små hundrede meter fra mit tidligere opholdssted. Flot! Endda rigtigt flot med tanke på, at jeg her kun kunne holde lovligt i 30 minutter, så det var med at montere optimismen, inden jeg steg indenfor på bestemmelsesstedet.

Jeg nåede det! Fem minutter før tiden udløb, var jeg tilbage i bilen og kunne returnere til Aalborg. Ind imellem har også de dumme lov til at være heldige ;-)

Hjemme igen lokker kaoshjørnet. Lidt håndarbejde kunne være hyggeligt, hvis jeg ellers kan finde hoved eller hale i skidtet, for det er ikke orden, der præger mit arbejdsrum, når jeg først går i gang, men jeg har det dejligt.

I aften kommer Ella. Jeg må hellere komme alarmer i de nye bøger, hvis hun har den store taske med, men inden kunne en lille lækkerlur i solen altså sagtens lokke mig ind på sofaen.