Formiddag i Aalborg

Jeg skulle være i centrum til en opgave denne formiddag. Tanken om at skulle finde parkeringsplads var næsten ikke til at holde ud, men jeg er heldig, for jeg har en mand, som ofte arbejder hjemmefra og han kan godt lokkes.

Jeg blev kørt næsten til døren. Jeg slap for at cruise i halve timer i jagten på en parkeringsplads og det tog ingen tid at konstatere, at det havde været omtrent håbløst, hvis jeg skulle have fundet plads til bilen derinde.

Jeg var i modsat ende af Brian Mikkelsen. Han løb rundt nede i Jomfru Ane Gade, for at inspicere overvågningskameraer i sin egenskab af justitsminister, men jeg synes ærlig talt ikke, at det var en skam med geografien.

Algade er stille sådan en mandag formiddag. Der er ikke meget liv, men det lykkedes mig alligevel at møde to, jeg kender. Den ene er en af Alexanders tidligere pædagoger. Jeg har ikke set hende siden hans død. Det overraskede mig, at jeg stadig er så tyndhudet, når jeg skal fortælle, men det er jeg altså. Jeg kan næsten ikke holde det ud.

Tiden løb fra os, så pludselig hørte vi begge en voldsom dytten et stykke fra os. Det var Kenneth, som ventede på, at jeg skulle få øje på ham. Det var aldrig sket, uden han gjorde sig bemærket. Det lykkedes, for der er altså noget af et horn på Sharanen. Faktisk er jeg sådan halvflov, hvis jeg ind imellem bliver tvunget til at bruge det, for det lyder omtrent som en færge, der lægger til kaj, men det er vel heller ikke langt fra sandheden.

Nu er det tid for en frokost, inden resten af arbejdsdagen indledes. Uhm, rugbrød med gorgonzola og en moden banan, så holder jeg vist dagen ud.