6

Perledrengene

I Tvis ved Holstebro er de fulde af spas. Drengene altså. Og perler! Eller det vidste vi altså ikke, før vi så det i lokal-tv i går.

Måbende og grinende iagttog vi Jesper og Jonas siddende ved spisebordet i Tvis, mens de fremstillede den ene perlekæde efter den anden. Om halsen hang allerede et bredt udsnit af deres kreationer og når de manglede forsyninger, tog de sammen ind til den lokale hobbyforretning, hvor valget af de helt rigtige perler blev vendt med indehaveren.

Farvestrålende smykker ses normalt hængende på piger – men i det hvide hus på Vestergårdsvej i Tvis sidder to unge mænd med perler om halsen og håndleddene.

Jo, den er vist god nok. Jesper og Jonas ved, hvad det drejer sig om, når man skal være übercool og de er det!

Først grinede jeg højt og inderligt af deres tøsepjank, men det er da topsejt at montere perlekæder, selvtillid og lækkert hår, når man ud at vifte med en attitude, som formentlig ligger langt fra den, man normalt mødes af i Tvis og omegn.

Man er vist ikke i tvivl om inspirationskilderne, men sejt er det og nok har vi finanskrise og ligtog på Nørrebro, men vi har altså også et par trendsættere ude på heden og sådan får det hele plads, når vi seere skal underholdes.

Jeg holder meget af drengenes attitude og af lille Danmark, som ind imellem overrasker på mere end én måde. Ha, det var gårsdagens bedste grin.

Du vil sikkert også kunne lide