34

Hexagontæppe

Det der med overblik via et gulv hænger måske sammen med, at jeg elsker at arbejde i gulvhøjde. De fleste vil nok ikke finde det særligt praktisk, men jeg har altid elsket at sidde på gulve eller borde i skrædderstilling, mens jeg arbejdede. Gulvet er det allerbedste, men jeg er nu mest stemt for et gulvtæppe, når det endelig skal være. I dag snuppede jeg en siddepude med derned.

Dagens lappeudfordring var nemlig ingen undtagelse. Ned på gulvet. Garnet lå klar og så var det ellers bare i gang. Ikke praktisk for resten af huset, som skal løbe stafet mellem mig og alle mine projekter, men det fungerer for mig, for jeg har det hele indenfor rækkevidde og kan hurtigt skifte mellem tæt på og langt fra, som er nødvendigt, når man skal se, om kanter fungerer.

Det tog tre halve lapper, inden det endelig lykkedes fjerde gang. Så var jeg endelig tilfreds, for planen er, at der skal hækles en kant på hele tæppet til sidst, så de yderste lapper må endelig ikke virke for massive, men kun være en fortsættelse af resten af tæppet.

De endte med at være hvide. Det gav en ro til kanten af tæppet, som jeg godt kan lide, så sådan bliver det vist.

Der måtte mere end én til, for at få en fornemmelse af, om lapperne lægger sig pænt, når de samles. Det duer, så jeg er frisk på lidt flere halve lapper, men ikke uden også at lave flere af dem med farver. Det er jo de sjove, synes jeg.

Lapperne hækler jeg på tæppet, efterhånden som jeg når frem. Det gør, at jeg hele tiden har en fin fornemmelse for størrelsen og farverne, men som sagt kræver det også lidt overblik i form af et gulv ind imellem.

Alle løse tråde hækles med i næste farve, så der er faktisk kun en enkelt hvid tråd at hækle med, når jeg samler lapperne i sidste omgang. Ingen tråde at hæfte bagefter er noget, der passer en doven hund som mig.

Nedenfor har jeg prøvet at illustrere, hvordan jeg samler lapperne. Det er helt simpelt, men det fungerer, så hvorfor gøre det vanskeligere, end det behøver være?

Tæppets størrelse er alene bestemt af min lyst til at fortsætte. Så længe jeg finder det sjovt, fortsætter jeg, men jeg sørger hele tiden for, at jeg er omtrent færdig med alle kanter samtidig, så det kan afsluttes på ganske kort tid. Jeg ved, at skulle jeg bagefter sidde og hækle samtlige kantlapper, ville det måske ende i et hjørne et sted, hvor det aldrig igen ville blive fundet og det er jo frygteligt ærgerligt, når det allerede nu gør mig glad, hver gang jeg kigger på det.

Sikke en sommeraften det bliver, når jeg trækker tæppet hen over sommerbrune fødder, mens jeg lader de sidste solstråler varme en krop, som er mæt af sol, god mad og dejligt selskab. Jeg glæder mig.

Her ligger tidligere forklaringer på tæppet, så du nu har det hele samlet og så kommer her lige anvisninger på den halve lap, som udgør kanten på tæppet:

  1. 6 lm samles til en ring
  2. 2lm, 1stm *2lm, 2stm*, 3 gange (ialt 4 stm.grupper)
  3. 2lm, 2stm i første stm fra forrige omgang *2lm, 3stm* 2lm, 3 gange (i lm bue fra runde 2), 2lm, 3 stm i sidste stm fra forrige omgang (ialt 5 stam.grupper)
  4. 4 lm, *1 fm, 4 lm* 4 gange (i lm bue fra runde 3) – sidste fm i sidste lm fra forrige omgang
  5. 2lm, 3stm ,3lm, 4stm i første bue – 1lm, 4stm i næste bue – 1lm, 4stm, 3lm, 4stm i næste bue – 1lm, 4stm i næste bue – 1lm, 4stm, 3lm, 4stm i næste bue

Hold da op, hvor jeg er dårlig til den slags, så bær over med mine ringe anvisninger. Hvis du ikke kan finde ud af dem, så digt din egen kantlap. Måske bliver den meget pænere end min :-)

Du vil sikkert også kunne lide