19

Torsdagstravlt

Dagen har været intensiv, koncentreret og helt uden pauser, så jeg lukker butikken nu.

Det er tid til sjov og ballade, farver og forårsglæde, selvom foråret har gemt sig og i stedet afløses af periodevise sludbyger, som er ledsaget af et underligt, gråt og trist lys. Man kan vel selv…

Jeg har fundet kassen med bomuldsrester frem. Hæklenålen ligger klar og jeg overvejer, om jeg ikke skulle give den en skalle med den hvide kant. Jeg kan lide det. Jeg kan lide, at det bliver lidt roligere og jeg har lyst til at udforske det lige nu.

Kenneth bliver sendt i byen om lidt. Så må han gerne tage lidt hvidt bomuld med hjem. Der er alligevel grænser for mængden af rester. I hvidt altså…

Her ligger begge lappesamlinger. Der er knald på det farverige, men jeg er altså lidt forelsket i det roligere hvide, så jeg tror, at det farverige ender som klapvognstæppe til en glad unge med røde kinder og så er alt jo godt.

Jeg lukker butikken!

Jeg har fri nu!

Det var på tide, kan jeg mærke og så må den automobildoktor gerne ringe og meddele, at Sharanen gider køre igen. Jeg savner og længes. Jeg er så tosset.

Du vil sikkert også kunne lide