Lidt har også ret…

Nå ja, lidt kan vel altid gøre, så nu er køkkenet skrubbet fra ende til anden. Der er brugt alle de skrappeste rengøringsmidler jeg kunne fnde, så der er omtrent minus hud på hænderne nu. Gummihandsker er for slapsvanse… eller…

Jeg fortsætter nok lidt endnu, men om det bliver samme standard tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn ved. Jeg gider jo også godt at hygge mig, slappe af og lave ingenting.

Tulipanerne er på sidste udkald, men de holder. Der er noget fascinerende over forfald, men lad os nu se. Måske Kenneth bliver sendt i byen efter friske forsyninger, når han er færdig med at støvsuge og optimere vores computere, for han er nemlig også sat i bestilling. De bliver toptunet og gjort klar til endnu en tjans og de trængte. Jeg siger ikke, hvor meget.

Min computer er klar. Nu lyder den ikke længere som en blæsebælg, men er omtrent lydløs. Jeg skal lige vænne mig, men det er dejligt ikke længere at have en blæser, som er på overarbejde og klarmeldingen kom belejligt, for jeg trængte ærlig talt til en pause. Nu skal jeg bare lige i gang igen… *suk*