18

Jeg, en doven hund…

Så bankede det på døren og udenfor stod mor. “Har Kenneth ikke sagt…?” og nej, det har han ikke, men godt kaffen altid kun er et øjeblik væk her på matriklen. Vi fik vendt verden, inden hun kørte ud for at indtage den og nu sidder jeg så her og har besluttet, at hjemmet skal have en overhaling.

Den effekt har min mor altid. Jeg rammes af dårlig samvittighed, fordi hun er et af de mest sirlige mennesker, jeg kender. Det er jeg ikke. Jeg stræber heller ikke efter at være det. Jeg er livsnyder og det betyder, at verden omkring mig omtrent kan vælte, uden jeg ser det. Nullermænd med indbygget sundhedsfare og gamle tallerkener og kaffekrus allevegne kan snildt leve side om side, mens jeg sidder i min egen lille verden, uden at ænse halvdelen.

Om lidt tager jeg mig sammen… for virkeligheden er, at jeg elsker orden. Jeg gider bare ikke være den, der skal sørge for den.

Du vil sikkert også kunne lide