Ella var frisk og gad godt komme forbi til en let frokost og lidt hygge omkring spisebordet, så sådan blev det. Der er strikket og hæklet i vildskab, for vi har gang i mere end ét projekt, som sædvanlig.
Der er også snakket en del, for det er noget, vi er gode til. Der er nok at snakke om. Fremtiden er et af hovedemnerne, for lige nu skal der lægges strategier, tænkes tanker og vinkles påny. Så er det godt at være flere hoveder.
Mens snakken gik og tingene blev vendt og drejet,blev der også kigget dybt i garnreolen, for vi skulle lige finde alternativer til et af Ellas projekter. Der gik ikke lang tid, før hun var godt i gang.
En af hylderne i reolen bugner med Noro i alverdens farver og kvaliteter. Selvfølgelig forelskede Ella sig og selvfølgelig skal hun så have skidtet med hjem. Hun bliver fantastisk med de farver om halsen, for der skal nemlig hækles et lille, men smukt tørklæde i et par nøgler Noro Silk Garden, jeg fandt på hylden og som lige præcis er Ellas farver. Hun glæder sig og jeg glæder mig over, at hun glæder sig. Det er simpelthen win-win.
Jeg havde ikke nået badet, inden hun kom, så det snuppede jeg i farten, mens hun drak kaffe. Bagefter var det ikke ligefrem fordi jeg osede af stil. Så skulle det da være en overordentlig afslappet én af slagsen med børnespænde i pandehåret og en uskøn blanding af farver og mønstre, men det er jo den ugentlige “jeg kan godt tillade mig at være grim”-dag, som tilbringes på egen matrikel.
Den slags skal man holde hellig…
Jeg lignede efter sigende en teenager, som lå mageligt henslængt på skibsbriksen, da jeg efterfølgende satte mig på køkkenbænken med strikketøjet i hænderne. Jeg er nok tilbøjelig til, at give hende ret, men min ryg driller frygteligt for øjeblikket, så jeg mere ligger end sidder, når jeg skal forestille at være i lodret position.
Forøvrigt er min nye lampe indviet. En ny, fin og lidt tøset lampe for 30 kroner.
Det er totalt i orden og om et øjeblik finder jeg vel også en forlænger og får sat lidt blus på skidtet. Det ville klæde den.
21 kommentarer
Hannah
8. marts 2009 at 12:56Hej Diana Rose. Dejligt at læse om dig og din dukkehusdrøm. Jeg leder selv hernede i Schweiz efter romantiske dukkehuse. Håber jeg må lægge mig e mail adresse her på liselottes hellige ko til dig. Vil du kontakte mig vær så sød? mor_danmark@yahoo.dk selvom jeg bor i Schweiz tæt ved alperne. Liselotte jeg har fundet et godt sted tror jeg til bestilling af Norogarn. http://stores.ebay.fr/Yarnbow_.....idZ2QQtZkm jeg har sammellignet priserne lidt og syntes det er interessant. Mange søndag hilsener fra Alperne .
diana rose
8. marts 2009 at 12:30Kære Liselotte og Oline.
God jagt på jeres drømmebolig an miniature.
Det er jo in for modne kvinder at anskaffe sig et dukkehus.
Selv hoppede jeg som 60 årig sidste år på vognen – afstedkommet af en forhenværende kollega på næsten samme alder, der havde købt et gammelt, men var på jagt efter et andet. Hun havde nemlig aldrig haft et dukkehus, som barn, men nu, hvor hun passede barnebarnet på 2 nogle timer hver dag, skulle det være.
Samtidig havde Fakta søde amerikanske dukkehuse – altså flat hus med terrasse på hele taget omgivet af amerikansk rækværk, og udvendig trappe – i hvidt laminat. Hun var dog ikke interesseret, men jeg MÅTTE eje det, og da jeg er vild med bamser, blev det et bamsehus med små bamser, og søde møbler, der ligesom huset er købt i Fakta. Det står i min mellemgang, som jeg passerer mange gange i løbet af dagen mellem køkken og stue, og huset for hver gang et kærligt blik. Så god fornøjelse og mange søndagshilsener fra Diana i Ebeltoft
Liselotte
6. marts 2009 at 13:29Elisabeth, du var lige forsvundet i et hav af andre kommentarer, så jeg havde ikke set denne. Jeg ved ikke lige hvad det er for et tærklæde du mener, men det på bordet er mit og er blogget tidligere :-)
Hannah, jeg ved ikke, hvor Noro er billigst for øjeblikket, men jeg er ret glad for at bestille det her :-)
Hannah
6. marts 2009 at 11:41Må man lige spørge efter det sted hvor det skønne Norogarn er billigst at køBe for tiden? Et websted til en udlænding. Tak skal I have. Mange hilsener fra Alperne og god week end
Elisabeth W Svarholt
5. marts 2009 at 14:14Hei! Så flott Ella`s skjerf er!! Kan du ikke vise fler bilder av det??
Siden din er inspirerende å følge med på : )
Hilsen
http://www.bettyneedle.blogspot.com
Liselotte
5. marts 2009 at 11:04Farverne er skønne og om vi er hyggelige, må andre dømme, men vi hygger os i hvert fald :-)
Therese
5. marts 2009 at 10:25Hvor er I hyggelige :-) Og det er bestemt nogle lækre farver det dér Noro har !
Liselotte
5. marts 2009 at 09:13Vi hyggede os rigtigt meget. Det var en dejlig dag :-)
Tina - omme i London
4. marts 2009 at 22:48I er simpelthen et par hygroeve, I to. :)
Karin
4. marts 2009 at 22:28Børnespænde?!? Jamen så må jeg da se at få foræret en flok af mine spænder til nogle børn ;-)
De fleste af mine hjemmeaftener er “jeg kan godt tillade mig at være grim-aftener” og så har jeg ikke engang nævnt dagtimerne. Orrrkkkkk…..
Det lyder som en dejlig eftermiddag.
Suzanne
4. marts 2009 at 21:49Nøj hvor har I hygget… og sikke en fed lampe :)
Lotte
4. marts 2009 at 21:09“med børnespænde i pandehåret”
Sig ikke, jeg ikke advarede dig *G*
Estermarie
4. marts 2009 at 20:15Kom lige til at tænke på dig…
http://www.trendsales.dk/main......w_userinfo
Anette
4. marts 2009 at 20:04Lyder som en skøn dag :-)
En hylde fyldt med Noro garn – det lyder fantastisk og sikke nogle skønne farver. Noro er altså rigtig skønt!!
Kirstenk
4. marts 2009 at 18:57Fridage har det med hurtigt at “få ben og gå på”….Men den lød hyggelig…
merete
4. marts 2009 at 18:53skønt med læsebriller og børnespænde i hyggelig begejstring med veninde over uld.
Steen Brølling
4. marts 2009 at 18:36“Jeg kan godt tillade mig at være grim”-dage er intet mindre end de nok fedeste døgn der overhovedet eksisterer.
Og nu hvor jeg er “uden blog”, vil jeg her tillade mig at anvende din til disse vise ord, som også kan henledes til “grim”-dage:
“Gi’ mig en pause på klods.
Alle her er en af os.
Brikker i et spil,
hvor tilfældet råder,
som tilfældet vil”…
CV. Jørgensen
kokken
4. marts 2009 at 18:35Dejlig læsning …… som I da hygger! Knus herfra;o)
Anne Dyrholm Stange
4. marts 2009 at 18:21Ja hov, sådan kan det gå, men dagen blev brugt på dejlige ting…
Ella
4. marts 2009 at 17:51Sikke en fest, Liselotte og jeg sidder her og kurrer sammen med mit nye smukke garn – suuuukkk, hvor er det smukt – det skal ligge under hovedpuden i nat :-)
Birthe
4. marts 2009 at 17:43aha, en hyggedag midt i ugen, med veninden, det er bare rart. Og I fik vendt verden, alt imens I var vældig flittige, sådan blev en almindelig onsdag til en festdag…