Forskellige

Jeg møder sent, men står tidligt op. Det gør jeg, fordi jeg holder af at have god tid. At have tiden til at starte dagen og ugen blidt og forsigtigt. Stille og uden en masse ord. Jeg elsker det.

Kalenderen frem og et hurtigt kig, så jeg er sikker på, at jeg har fat i den lange ende. Det har jeg næsten altid og så er der tid til en kop kaffe, lidt stille morgenradio og de sidste forberedelser, inden ugen går i gang.

Morgenen starter blidt, for jeg er alene. Oline møder sent om mandagen, så der er et par stykker herhjemme, som har tradition for at starte ugen langsomt. Under dynen.

Det varer aldrig ret længe med den stilhed, for når først resten af familien vågner, er der liv og leben. Der er en summen af ord. De leder efter ting, som jeg synes, at de kunne have fundet aftenen før og de løber forvirret rundt begge to. De render tredive gange rundt om hinanden og ryger gennem mit værelse med mellemrum, mens de bander over et eller andet, som er forsvundet fra jordens overflade. De snakker fanden et øre af. De beder mig forholde mig til tusinde ting. Der er en million spørgsmål. Der er tusinder af ord. Der er en forvirring, som til stadighed undrer mig, for det handler vel dybest set om planlægning, eller…

Hold op, som vi er forskellige og de to ligner hinanden. Og de lærer det aldrig. Så jeg gemmer mig, så godt jeg kan.