Undskyld, men dette her hjertesuk skal altså sendes ud i æteren…
Nogle gange bliver jeg frygtelig træt. Træt af at jeg skal modtage endnu en ubehøvlet, uartig og krævende mail, som forlanger, at jeg giver svar på et eller andet, som jeg har skrevet om for tre år siden og forlængst har glemt og derfor skal bruge oceaner af tid på at finde, fordi vedkommende ikke selv har vedhæftet link.
Endnu en mail fra et menneske, som tilsyneladende mener, at min tid er mindre kostbar, end hans er, og derfor sagtens mener, at han kan forlange, at JEG finder det link/den post, jeg engang havde omkring et eller andet, som forlængst er gået i glemslen herhjemme.
En eller anden, som fortørnet og fornærmet klager over, at jeg ikke har svaret på hvor man kan købe dette eller hint, “for jeg spurgte ude på bloggen for fire dage/et halvt år siden!” eller synes, at han er i sin gode ret til at forlange, at jeg søger for ham, “for han har nemlig ikke tid”…
Det er ikke det, at folk spørger. Det er tonen nogle få af dem spørger i. Forlangende og skinger.
Jeg har ikke det mindste imod at der kommer forespørgsler i min mail. Jeg svarer altid tilbage i en god og ordentlig tone. Ind imellem lidt kortfattet, men det er ikke altid, at der kun er én eller to, som spørger, så tiden kan blive knap.
Jeg skriver selv, at jeg kan kontaktes og sådan er det, men jeg kan mærke, at jeg er ved at være rigtigt træt af, at der er så lidt forståelse for, at min tid ikke er mindre værd, end den spørgende parts tid er. Der er rigtigt mange forespørgsler, som kunne være elimineret, hvis søgefunktionen i sidebaren blev brugt. Det sker også, at en kommentar forsvinder, før jeg når at se den og derfor ikke får svaret. Det sker altså…
Jeg gider rigtigt gerne være behjælpelig med alt muligt, men jeg holder frygteligt meget af, at der bliver talt respektfuldt og ordentligt til mig. Jeg kan ikke bryde mig om, at jeg sender et svar retur med forslag om at bruge søgefunktionen, for så at få et tilsvarende tilbage, hvor vedkommende skælder mig ud for ikke at gide bruge tiden på at lede efter noget, som de selv kan finde med nøjagtig samme indsats, som de synes, at jeg skal investere i deres spørgsmål. Jeg vil ikke kaldes “højrøvet”, “doven” og “dum”, fordi jeg anser min tid for at være akkurat lige så meget værd, som deres.
Når det er sagt, så er langt de fleste henvendelser rigtigt dejlige og jeg er meget glad for dem. Henvendelser af den type, som er beskrevet ovenfor er heldigvis i mindretal, men de er der… og jeg sidder tilbage med en kæbe, som hænger langs gulvet, for jeg fatter simpelthen ikke, at folk kan være så ubehøvlede…
49 kommentarer
Liselotte
26. februar 2009 at 09:43Der er masser af håb for menneskeheden :-)
Det er heldigvis kun de færreste, som har den opførsel, men jeg rystes altså hver eneste gang og forstår bare ingenting…
Annepålandet
26. februar 2009 at 02:03I alle dager – det er da helt utrolig hvor frekke enkelte er?????
Slike mails må man bare kaste/slette/ikke bry seg om. Folk som ikke har respekt for andre på den måten, forstår sikkert heller ikke hva du forsøker å forklare dem her – det er helt bortkastet å nå frem.
Uansett – det later til at alle på kommentarlisten her er enige med deg. Heldigvis. Det er da håp for menneskeheten!
Nicole
25. februar 2009 at 17:04Kære Liselotte !
… jeg kan slet ikke forestille hvordan man kan være grov over for dig. Dig som nærmest gør alt for os herude – lader os deltage i dit liv, kommer med råd og rigtige gode fifs, henviser til dejlige og lækre ting, som andre også kunne få glæde af at vide, bageopskrifter og ……. -altså hvad mere kan man forlange ????
Tværtimod vil jeg benytte lejligheden for endnu engang give udtryk for, hvor glad jeg er for at få lov at læse med her.
Det er bare så dejligt og du skal vide det er en gave at være med her hos dig.
En varm hilsen og husk at behandle hinanden, som vi selv gerne vil behandles !!!
Nicole
Henny Stewart
25. februar 2009 at 17:00Hvis folk ikke kan udtrykke sig høfligt, ser jeg ingen grund til at svare dem overhovedet.
Det er jo et sørgeligt faktum, at visse mennesker ikke har modtaget en ordentlig opdragelse, og det er selvfølgelig synd for dem, men der er ingen grund til at opmuntre dem til at fremture i deres adfærd, synes jeg.
Kisser
25. februar 2009 at 14:22“for han har nemlig ikke tid”… (klip fra din post)
Skift tid ud med liv.
“Du siger du ikke har tid. Spørgsmålet er så hvad vil du så bruge din tid på?”
“Du siger du ikke har liv. Spørgsmålet er så hvad vil du så bruge dit liv på?”
Valdemarsro.dk
25. februar 2009 at 13:45Det er jo noget underligt noget….
Har oplevet nogle gange på jobbet at folk er vanvittig uhøflige i mails, men når man så taler med dem i telefonen er de ih og åh så søde. Det er som om at for nogle bliver tonen grov, uhøflig og hård når der skrives og mailes.
Bliver altid lidt harm når folk ikke mestre at opføre sig ordentligt!
Stine
25. februar 2009 at 13:26Det ved jeg godt Liselotte, jeg har jo selv oplevet det :) Nogle mennesker har bare ikke begreb skabt om god og behagelig opførsel. Jeg håber du slipper for flere af de trælse mails…
Liselotte
25. februar 2009 at 13:22Det er utroligt, som nogle mennesker tilsyneladende mener, at deres behov kommer før alle andres – og det uden selv at gide gøre den mindste indsats. Den slags holder bare ikke i min bog, men jeg bliver lige rystet hver gang, jeg oplever sådan noget…
Suzanne
25. februar 2009 at 12:44Jeg kan kun være enig med Diana… Kan folk ikke kommunikere i et respektfuldt sprog, så må de ud i glemslen… At man har en blog og at den er meget læst, betyder ikke at man ikke skal finde sig i, at blive svinet til! Basta ;)
diana rose
25. februar 2009 at 10:47Kære Liselotte.
Der er kun et at gøre – slet knappen og så ned i papirkurven, og så en kærlig tanke på alle os, der elsker dig.
Knus fra Diana i Ebeltoft
Christine
25. februar 2009 at 10:10Det var da rigtig godt, at du skrev et hjertesuk, så! Utroligt, som folk nogle gange skal mindes om, at man også kan bruge indersiden af hovedet. (Især, hvis det åbenbart er så vigtigt lige at finde det link!)
Jeg tror, hvis der er nogle ord, der passer bedre på dig, så er det for flink, hjælpsom og (alt for) venlig.
Kirsten
25. februar 2009 at 10:06“Højrøvet”, “doven” og “dum” – Er der virkelig en-eller-anden spade der har kaldt dig det??!
Det var dog utroligt, at nogle mennesker bare aldrig lærer at begå sig ordentligt; at adressere folk på en sober og elskværdig måde! Der er måske alligevel ikke noget at sige til, at mange unge har svært ved at kommunikere ordentligt med hinanden pr. mail og sms. De gør jo ikke som vi siger, de gør som vi GØR…
Jeg er trist over at du skulle opleve sådan en omgang “svinen til” (igen!). Det får mig til at krumme tæer over (nogle af) mine medmennesker…
Men det er skønt at se, at der alligevel stadig er flest af dem, der anser en ordentlig tone som værende en selvfølge :-)
Tina - omme i London
25. februar 2009 at 09:57Det kunne vaere man skulle starte et aftenkursus i pli – der burde vaere mange kunder. :) Saadan en klaphat!
AnneMone
25. februar 2009 at 09:42Det er sgi da utroligt … du bør nok gøre den slags skrivende svende og svendinder opmærksom på, at din blog ikke er det samme som Borgerservice oppe ved Kommunen :-)
Knus og tak for en dejlig og kreativ og varm og hyggelig og vedkommende blog, som jeg nyder – helst hver dag.
fra Annemone
Lærlingen
25. februar 2009 at 09:05Suk, kan man vist kun sige.
Jeg har altid lært at man skal vælge sine kampe med omhu.
Og hvis folk ikke kan tale pænt – ja, så bliver de altså valgt fra.
Nogle køer bliver udstødt – andre er værd at slagte :-)
Hanne
25. februar 2009 at 08:42Jeg synes, jeg har læst det indlæg før :-)
Liselotte
25. februar 2009 at 00:16Stine, jeg har ikke det mindste problem med at være usikker på hvordan og jeg deler hellere end gerne ud af min viden.
Dette her handler om den indpakning nogle af de opklarende spørgsmål kommer i… :-)
Stine
25. februar 2009 at 00:11Nu skal dette ikke misforståes for jeg forsøger bestemt ikke at retfærdiggøre den slags ubehagelige mails. I mit daglige arbejde har jeg dog lagt mærke til, at mange mennesker ikke har begreb skabt om søgemaskiner og informationsgenfinding. Selvom mange i virkeligheden burde have oparbejdet de kompetencer i deres arbejde…
Når det så er sagt fatter jeg ikke, at man vil være sig selv bekendt ved at sende en negativ mail når man har brug for hjælp. Det er da at grave sin egen grav…
Liselotte
25. februar 2009 at 00:11Det er heldigvis sjældent, at jeg oplever ovenstående, men hvor bliver jeg dog vred over den manglende respekt for, at jeg er et helt almindeligt menneske, som på ingen måder er forpligtet til at anvende min fritid på andet, end det jeg har lyst til. Øv altså…
Maria Jensen
24. februar 2009 at 22:57Hej LiseLotte!
Folk og deres mangel på opdragelse!
Jeg undres!
samtdig gør det mig trist at fok tror at Du og din blog KUN er til for at underholde og hjælpe dem!
….Håber aldrig at Du bliver for træt af de sure indlæg så Du ikke vil blogge mere!
Din blog er en af de største insparationskilder i min hverdag og det er en ÆRE og læse med!
knus og kram Maria
strikkelise
24. februar 2009 at 22:52Haha. Højrøvet. Dere har da ganske mange fine ord på dansk. Men det gjelder jo å bruke dem der de passer!
På norsk har vi et fint et som heter dust. Det passer på dumme mennesker som i tillegg tror de har utvidete rettigheter.
La oss håpe gjestene dine her på bloggen er høfligere i fremtiden.
Anita
24. februar 2009 at 22:46Regitze – jeg er skam ikke stakkels ;-)
Dell
24. februar 2009 at 22:38“Det er da løgn”, tænkte jeg da jeg læste dit indlæg. Lidt naiv er jeg velsagtens, for jeg troede dine gæster herinde var søde og venlige! De har da overhovedet ingen grund til at være andet. Men det er surt at det tilsyneladende ikke er tilfældet. Hvad bilder de folk sig ind?
Anna
24. februar 2009 at 22:36Det var da helt vildt at du oplever det – folk er da sære..!
Det er så nemt at skyde når man sidder trygt bag en skærm eller for enden af en email, men der er typer derude som stadig ikke har fattet, at det er levende mennesker der er i den anden ende.
Sylvia
24. februar 2009 at 22:33Uff, det er slike som ikke tenker på annet enn seg selv!! Da er det lov å oppføre seg litt “usselt” tilbake………
Det er også slikt som når noen kommer veldig sent til en avtale. Da blir jeg sur, og sier det faktisk er MIN tid de har brukt opp, siden jeg kunne ha gjort masse annet i den tiden jeg satt å ventet. Slike folk trenger å høre det! Bare rop ut, du Liselotte!!
Signe
24. februar 2009 at 22:31*GRRRR* Hvæsser klør… Hvad filan bilder han sig ind, sådan en klovn!? Typisk selvoptagede, uempatiske typer, der ikke evner at se ud over egen næsetip.
Jeg har brugt din søgefunktion med fint resultat, man behøver ikke være særlig kvik ved tasterne for at forstå det. Men det er han så åbenbart heller ikke….
regitze
24. februar 2009 at 22:25jeg har i sagens natur ikke kendskab til de private mails henholdsvis du og stakkels Anita modtager, men kan godt huske en hel del af de offentlige ubluligheder, du har besvaret venligst i tidens løb. fx her http://www.slagtenhelligko.dk/lidt-om-mig/
mit forslag er, at du fastsætter en abbonnementpris, der matcher damebladenes, og springer ud på noget morgentv.
i øvrigt har jeg lige været i shamanterapi og bedes nu tiltalt
*lyden af tunge, der udbuler kind*
ps: hvordan laver du den der tilfældige generering af dine foretrukne webloglinks??
Fríða
24. februar 2009 at 22:13du har gjort din mor til ære med at vise så god en opdragelse i den situation, er bange for at jeg ikke ville have skrevet så höfligt om det hvis det var mig. vi har en sådan person der hvor jeg arbejder, heldigvis er hun kun der et par timer ad gangen og ikke hver eneste dag, men hvor har jeg mange gange haft lyst til at vride hovedet af hende, men man skal jo opföre sig ordentligt, så jeg nöjes med at gnistle med tænderne.
kh.fra Island
Frida
Anne Dyrholm Stange
24. februar 2009 at 21:53Jeg håber saft suseme, at der er et par stykker eller fem, der sidder med meget røde ører og en dumflov smag i munden!!
Flot og skarp måde du her har beskrevet, hvordan det ind imellem foregår ude i vores mailboxe, man/jeg kan engang imellem få lyst til at lægge nogle af de der “pæne” mails ud på bloggen, bare fordi.
Du er oftest meget tålmodig og gavmild, hatten af for det, oog op i rø… med dem, der ikke forstår at værdsætte det…
Karen
24. februar 2009 at 21:49Hold da fest, det lyder som en rigtig munter mail du har fået dig der..eller noget! Håber du vil blive ved med at dele dine iagttagelser og links med os her på bloggen – vi (jeg!) elsker dem! Din blog er en evig inspiration :)
Janne
24. februar 2009 at 21:37Jeg er også en af dem der spørger i ny og næ, og jeg er simpelthen imponeret over at du altid har tid til at svare og endda rimeligt hurtigt! Jeg elsker din blog og følger med de fleste dage. Jeg håber vedkommende der sendte dig den ubehøvlede mail har en rigtig dårlig smag i munden lige nu, og fra nu af forstår at behandle andre mennesker med respekt.
I hvert fald har du min dybeste respekt. Fra hvad jeg kan læse herinde og i de svar på mails jeg har fået er du jo et fantatisk menneske!
Dorte
24. februar 2009 at 21:29Kære Liselotte
Jeg er en af de mange der plejer at læse tavse med. Øv hvor er det træls når folk ikke opfører sig ordentligt. Fint at andre deler blog oplevelser. Jeg tænker at sådan er det også på min store arbejdsplads. Tonen er blevet en anden. Det er mig – mig – mig og mine behov. Man gør intet hvis man ikke selv umiddelbart får noget ud af det.
Heldigvis er der mange gode og søde kolleger, men hvor er det choikerende at der kommer flere og flere af egotripperne der synes det er helt ok at skyde med skarpt på andre fordi de selv har en dårlig dag.
Hvad kan vi gøre? Blive ved med at opføre os pænt. Hjælper det? Næppe, men så kan vi se os selv i øjnene.
Hanne
24. februar 2009 at 21:09Tiden er for kort til plageånder, det tror jeg de fleste vil give dig ret i…heldigvis :O)
Man kan være så knaldhamrende dygtig til nogle ting, at folk lige pludselig tager det for givet og “det ordner du da sagtens, du er jo så skrap til det” bliver noget man hører så tit, at man har lyst til selv at blive ubehøvlet……..så er det på tide med en opsang, og det har du lige givet på en meget diplomatisk måde :O) Godt gået.
Moster Tulle
24. februar 2009 at 21:06He-he – jeg oplever nogle gange at få en kommentar til oldgamle indlæg og folk kommenterer, som havde jeg skrevet indlægget i går. Tror virkelig at rigtig mange googler, læser indlægget og svarer uden hensyntagen til at indlægget måske er 2-3 år gammelt og at både jeg og alle andre er blevet klogere på emnet, men så er det jo så rart at komme som en anden Kloge-Åge og kloge sig (i bagklogskabens ulidelige lys!)
Godt du siger fra, Liselotte og gid flere ville værdsætte at du rent faktisk skriver så åbent og ærligt, som du gør :-)
Helle K.
24. februar 2009 at 20:56Det er bare så uartigt og frækt, at sende sådan en mail.
Jeg er ganske målløs.
INGA M.JENSEN
24. februar 2009 at 20:55KÆRE LISELOTTE.
MANGE KÆRLIGE TANKER TIL DIG.
DU ER “GOD AT HAVE”.
KÆRLIGST INGA
Dorte
24. februar 2009 at 20:54Jeg har selv både haft hjemmesider og blog og undres ligesom du over tonen i nogle af de henvendelser man får. Jeg tror, læserne glemmer, at vi er ganske almindelige private mennesker, der deler vores hobby, hverdag, tanker med andre for sjov – vi er ikke et betalt serviceorgan, som man kan forlange noget som helst af.
Et er, at folk kan finde på i en kritiserende tone at påpege, at man har glemt mål på et patchworktæppe eller oplysninger om dette eller hint – men jeg undres i højere grad, når folk får tilsendt en opskrift og undlader at takke for den – lidt god gammeldags høflighed ville være på sin plads. Måske en af ulemperne ved hjemmesider og blogs – det levende menneske bag kan ikke opleves …. og så er du endda en af de bloggere jeg besøger, der giver allermest af sig selv – man kan ikke andet end at opfatte dig som et menneske af kød og blod med følelser, der kræver respekt !
Ulla Jellesen
24. februar 2009 at 20:49For mig er det et “must” og tale/skrive ordentlig til andre mennesker. Det er det så åbenbart ikke for alle. Jeg er bare taknemmlig over at du dag efter dag deler små og store ting med os der klikker ind på din blog. Jeg elsker hver aften og kigge ind, og savner det når jeg ikke er hjemme.
Karin
24. februar 2009 at 20:36Og du som endda har gjort noget ud af at gøre din søgefunktion nem at finde og indbydende med et par dejlige ord. Jeg bruger den tit og tak for alt det skønne jeg kan finde frem til herinde.
Jeg er ked af at læse, at ikke alle kan finde den og endda ikke mener at det er deres opgave at søge efter det som de gerne vil have svaret på – når, vel og mærke, du skal gøre den samme indsats som de for at finde svaret.
Så trænger vi til en opstrammer! Find kammertonen og hold den, venner.
Julia
24. februar 2009 at 20:24Kære Liselotte, så er det jo her, jeg må krybe til korset og bede om forladelse for den mail jeg engang kom til at sende dig, før jeg fattede, hvad det her blognoget gik ud på. Jeg bad dig om links. Og vendte to dage senere tilbage og undskyldte. Men det gør jeg så igen. Jeg fattede ikke en daddel og måske gør de der ultra-irriterende typer heller ikke? Forstår godt du er sur – jeg får også ind i mellem nogle højest utilbørlige spørgsmål. Især på mit arbejde. Virkeligt mærkeligt. Nå, men så vil jeg her også benytte lejligheden til at sige tak – for ærligheden. Du er god til det. Kærligst Julia (en fan, men det havde du nok gættet)
Irene
24. februar 2009 at 20:12I min erfaring er 10% af verdens befolkning ubehøvlede. Det er mig en glæde at vide at du Liselotte er een af de 10% i den anden ende af skalaen, der kompenserer så yndefuldt for ignoranterne.
Tak Liselotte! Altid!
Tine
24. februar 2009 at 19:52Hørt alle I kloge kvinder :-)
Liselotte, det er ganske uretfærdigt at behandle dig sådan, det fortjener du ikke. Tænk al den energi du putter ind i denne side – hvordan kan man forlange / kræve mere.
Håber vedkommende sidder med en dårlig smag i munden nu!
Dorthe
24. februar 2009 at 19:47Kære Liselotte.
Det er RYSTENDE!!! Du har altid svaret mig hurtigt, sødt og venligt, hvis jeg har spurgt om noget. Jeg har altid lidt dårlig samvittighed, når jeg har spurgt, fordi jeg kan forestille mig, hvor mange henvendelser, du nemt kan få. Men du er altid så super hjælpsom og meget venlig. Så jeg synes, det er ufatteligt, at du oplever sådanne ubehøvlede henvendelser. Skam på dem!!!!
Kram fra Dorthe
solveig
24. februar 2009 at 19:45Eg arbeider som rådgjevar og har av og til og møtt slike. Eg blir oppgitt, sint og lei meg for den totale mangel av respekt enkelte mennesker legg for dagen, MEN heldigvis er dei i mindretal.
Når eg er på jobb er eg nødd til å yte service til dei, privat kan eg “velje dei vekk”:-) Eg trur at det ein sender ut får ein tre gangar tilbake….. då vel eg å sende ut smil, respekt og glede:-)
Du Liselotte deler så gjerne av deg sjølv og det du lagar til glede for oss som les bloggen din, og eg håpar at du framleis vil gjere det:-)
sig
24. februar 2009 at 19:40Kjære deg!
Du er no ikkje ansatt for å hjelpe folk med hverken det eine eller det andre.
Nei, bruk tida di som du sjølv vil og har lyst til.
Kos deg med blogginga!
Og ha ein herleg frisørtime, litt luksus må ein unne seg.
Alt godt frå Norge!
Anette
24. februar 2009 at 19:34*suk* Bare folk ville tale i en ordentlig tone – synes bestemt du hjælper og svarer på spørgsmål men man må også selv gøre lidt!
Jeg kender det fra en kollega der tit spørger om noget som han selv kunne ha fundet svaret på… hvis bare han gad bruge et par minutter på at søge men det er selvfølgelig lettere at spørge mig eller en anden kollega.
Sara
24. februar 2009 at 19:22Det er trist at læse at god tone ikke er en selvfølgelighed.
Jeg har ikke skrevet til dig før, men læser ivrigt med hver dag, og bruger ofte din søgefunktion. Jeg vil bare sige at din blog er utrolig livsbekræftende, og jeg nyder den inspiration du giver til min hverdag. Dette var egentlig ikke så relevant for dit indlæg, men synes lige jeg havde brug for at fortælle dig det.
Vh. Sara
Karen Marie
24. februar 2009 at 19:18Hvor er det frækt!!!!! jeg er målløs….. tænk!
Jeg brugte din søgefunktion den anden dag og fandt hvad jeg søgte – Gug-bagerens romkugler. Jeg har nemlig fortalt om dem alle steder og ingen tror mig:-)
Altså… jeg er stadig målløs..
Anita
24. februar 2009 at 19:14Hørt!
Det lader til, at søgefunktionen på bloggen er en tingest, som desværre alt for ofte overses. Sådan kan det også føles med Google. Jeg kender flere, som stadig ikke aner, at man kan finde usandsynligt meget via Google og nogle gange fristes jeg også til at sukke dybt og inderligt.
Men jeg æder den og hjælper. Det gør du også og sådan er vi jo så venlige. Eller noget ;-)