Først kom Oline hjem fra skole. Hun var i et vældigt humør, så hun satte sig på kanten af mit skrivebord og snakkede længe om alt og ingenting. Og tog billeder. Af mig.
Nu ved du, hvorfor jeg skal til frisør på onsdag… og jeg stadig benytter mig af Kleenex og har en grøn lighter for tiden og tern og snerten af ondt i halsen.
Så kom Kenneth hjem. Han var i et vældigt humør, hvilket siden skulle vise sig, at have et par forklaringer på størrelse med Twin Towers, som blev båret ind i stuen med hjælp fra en kammerat…
Jeg har sjældent – og det siger ikke så lidt – set grimmere højtalere, men det værste er, at de lyder HELT fantastisk. Nu skal vi bare lige have bygget til stuen. Eller noget…
Så syntes han så alligevel også, at jeg skulle have min eksterne harddisk, så jeg kunne slippe for alle de forbandede cd’er. Og en trådløs mus, der opfører sig, som et vildt og skræmt dyr. Jeg tæmmer den vel med tiden, men de ting skulle hentes i Sønder Tranders, så ud i bilen med os. Det tog kun et øjeblik og bagefter skulle det nye Metrokort indvies…
Der går nogle lagereoler til sådan en hyldemeter i Metro…
Jeg får nærmest stresssymptomer, når jeg ser alle de varer. Jeg går lidt i chok og kan slet ikke finde hoved eller hale i noget som helst, så min indkøbsseddel blev knuget, som var den min sidste livline. Den hjalp lidt til at fokusere, men helt ærligt, så endte der altså også ting i den vogn, som slet ikke stod på sedlen.
Det var hverken krokodiller eller kænguruer…
Næ, jeg fandt stille trøst i en flaske økologisk ketchup, mens jeg lod Kenneth fortabe sig i meter efter meter af varer. Det var hans første tur i Metro her i Aalborg. I årene på Sjælland handlede vi ind imellem i Metro, men siden har vi ikke været der. Nu er Metro kommet til Aalborg og endelig tog vi os sammen. Det er stadig usikkert, om det var en frygtelig god idé.
Det kunne næsten lyde som en løgn, når jeg stædigt påstår, at jeg LANGT FRA var den værste til at fylde i vognen, men det er faktisk sandheden. Kokken herhjemme er ikke mig, så jeg er vist sekundær i forbindelse med indkøb derude. Til gengæld trådte Kenneth indenfor med en intention om ikke at lade sig lokke, stod fast i cirka tredive sekunder for herefter at falde i svime og siden fylde vognen til bristepunktet med alskens gode sager.
Hjemme igen og færdig med at pakke ud går han nu rundt og prøver at overbevise sig selv og resten af familien om, at han har gjort nogle fantastiske køb. Hvem er vi til at sige ham imod? Vi tier og samtykker, mens vi glæder os over, at indkøbene helt sikkert også kommer os til gode. Lidt praktisk er man vel altid. Og en ny mus rigere. Jeg er i gang med at tage kørekort til den.
24 kommentarer
Liselotte
24. februar 2009 at 18:27Karin, jeg tror godt, at jeg ved, hvordan du havde det. Sådan havde jeg det også i nogle år, men nu er jeg vel blevet immun ;-)
Karin Hørkilde
24. februar 2009 at 17:57Jamen, enhver er da osse i sin gode ret til at have både en levevej og at kunne lide det. Det bringer bare VIRKELIGT dårlige minder frem hos mig;-(
Jeres stue ser altså osse BETYDELIGT pænere ud end den, jeg boede i. Evig og altid kabler og diverse på kryds og tværs – sofaen blev rykket fuldkommen umotiveret ud midt i rummet, og VE mig, hvis jeg kom til at gå på tværs af lydbilledet. Jamen altså et cirkus!! Godt, jeg er ovre det! Nu er det mig, der terroriserer hele huset med fibre, garn der hænger til tørre osv. osv. Men Søren ser heldigvis ud til at trives ret godt med det;-))
Liselotte
24. februar 2009 at 16:36Metro… det er tilsyneladende et sted, som kræver gentagelse, for hvor tror I, at Kenneth lige er kørt hen? :-)
Omkring højtalerne så er det Kenneths passion og samtidig hans levevej, så der er altid fantastisk lyd herhjemme, men ind imellem, når han skifter højtalerne ud, er det altså til mindre pæne af slagsen. Jeg har vænnet mig og synes bare det vigtigste er, at han hygger sig :-)
Karin Hørkilde
24. februar 2009 at 13:57Uhhhhhhh, jeg får virkelig bare ticks af at læse om nye højttalere!! Jeg var på et tidspunkt kæreste med en fyr, hvis fornemste opgave (mente han i hvert fald selv) var at sørge for nyt anlæg mindst 1 gang om ugen. Så i nogen år vidste jeg ALDRIG, om jeg havde et anlæg eller ej, når jeg trådte ind af døren. Jeg fandt det ENORMT belastende og går idag ufatteligt lidt op i lydperspektiver, rumklang og den slags udtryk. Men man må jo indimellem lide lidt for skønheden – eller lydbilledet;-))
Tina - omme i London
24. februar 2009 at 12:43Liselotte – jeg lover dig jeg har nogle hoejttalere der er ENDNU grimmere, skoent det virkelig ikke er let at slaa dine. :) Mine har heldigvis meget snart en plads paa loftet. I mine oejne skal de hoeres, men ikke ses. :)
lottekstrik
24. februar 2009 at 11:43Jeg har også lige vætet i citi markt i Flensburg, og jeg skal love for, at der er mange varer at vælge imellem. Min mand kunne ikke trækkes ud af elektronikforretningen. Inden da havde vi været i
Aldi i en lille by syd for Flensburg, og bare de få km syd for byen, kunne vi se, at priserne ikke bar præg af grænsepriser, de var lavere! Men Aldi i Tyskland tager ikke imod Visa eller Master card!! Metro lyder også spændende, men det er jo kun for selvstændige m.v. så der har vi alm. mennesker ikke noget at gøre!
Kirsten
24. februar 2009 at 10:07Vil du da ikke lige hønse med det der frisørsnak! Du er da simpelthen SÅ flot med de bløde, lyse lokker bølgende omkring ansigtet. Hold nu ud, Liselotte… :-)
Og Metro… Jeg får det ligesom dig. Skriver lister så lange hjemmefra, fordi jeg øjner muligheden for et godt køb eller to – men “fryser” så snart jeg kommer indenfor dørene. Jeg kan simpelthen ikke overskue skidtet, så jeg ender som regel med at gå næsten tomhændet derfra. Det er vel også godt det samme – SÅ freakin´ billige synes jeg nemlig heller ikke de er derude…
Tillykke med højttalerne forøvrigt. De er ikke superkønne, men der er garanteret basis for noget fed tråd, dér! ;-)
Deborah
24. februar 2009 at 08:44Du er bestemt ikke den eneste, der får stresssymptomer i Metro. Faderen min ejet et sådant kort og det har medført ture derud, og jeg får gerne hovedpine, efter kort tid derude. Overvældende mængder alt muligt. Og fokus er godt, for ellers har varerne det med at springe i vognen ;-)
Liselotte
24. februar 2009 at 07:36Jeg tror faktisk, at der er bred enighed om, at det ikke er verdens pæneste højtalere, men de spiller fantastisk, så det… ;-)
Jeg er sådan en, som er ligeglad. Jeg har ikke behov for, at min stue er sirlig. Jeg vil meget hellere, at min familie har det sjovt. Det har de så, men til gengæld ligner stuen alt muligt andet ind imellem. Skidt med det.Vi griner til gengæld meget :-)
Rosanna
24. februar 2009 at 07:09De dersens højtalere…..hmmm, kender alt for godt fænomenet: Hjemme hos os står der, i STUEN, det største skrummel af et fladskærms-TV….. dybt dybt suk. Min bedre halvdel rottede sig sammen med tøsebanden og vandt afstemningen!
Til gengæld vil jeg næsten LOVE at du bliver glad for den eksterne harddisk, hold da OP, hvor ER sådan en dims smart!!!!!! (også behøver den jo ikke at stå i stuen ;O) )
kh
Kirstenk
24. februar 2009 at 06:56Kender ikke noget til Metro…måske er det heller ikke noget for mig…jeg er livsfarlig, den slags steder…er der nogen der siger…Men omkring højtalerne: Så siger du nok grimme, men det afhænger jo af øjnene der ser!!
Liselotte
23. februar 2009 at 22:45Det er simpelthen en brist, Julia – jeg ved da ikke hvad det er, der sker. En nedsmeltning af en slags… ;-)
Julia
23. februar 2009 at 22:43hi hi, hvor er det sjovt med Metro – det er utroligt som man kan gå i lille selvsving ved tanken om at købe ind i virkeligt store mængder.
Liselotte
23. februar 2009 at 22:31Akkedog, som den dag trak tænder ud. Jeg har lige siden ligget i sofaen og nu tror jeg simpelthen, at sengen kalder.
Hårnålen… jamen, den er helt igennem uundværlig og jeg er jo bare ikke så tjekket (eller langhårsvant), at jeg ligger inde med smarte dingenoter eller roser eller…
– jeg har bare en hårnål… *suk*
Lotte
23. februar 2009 at 22:17Hårnål i sigte…
Det er KUN begyndelsen.
Inden du ser dig om, er der roser….
Man starter med de ægte fra haven fordi…
Og derfra går det galt…
Jeg VED det…
:-D
Karin
23. februar 2009 at 22:10Sikke en dag og et indlæg med fut i. Herlig læsning :-)
et cetera
23. februar 2009 at 22:07Arj, så tæt på – og så kom I ikke “forbi”!
Heidi
23. februar 2009 at 21:53Skulle I engang trække syd over og komme forbi Flensborg er Citti et besøg værd. Man skal lede længe for at finde et udvalg som de har.
woman-hood
23. februar 2009 at 21:47Hej
Hvilken fantastisk skøn og livsbekræftende blog. Jeg blev helt glad da jeg fandt den. Og så smuk den er….. Fantastisk.
Jeg skriver bloggen http://www.woman-hood.com der handler om lidt af det hele, og bloggen http://www.delightfulpeople.com, den handler mest om mode. Du er velkommen til at kikke forbi, hvis du har
lyst.
Anne Dyrholm Stange
23. februar 2009 at 21:42Altså den der lille hårnål, den må jeg bare smile af :-)
Og næste gang Metro kalder, så kan jeg tage med og skubbe vognen for Kenneh og komme med opmuntrende råb, når vi igen og igen får øje på noget uundværligt!!
Pernille
23. februar 2009 at 21:42Jeg tror det en testetoron-ting… min kæreste så højtalerne og udbrød: “NEJ, HVOR ER DE FEDE”
Jeg kan bestemt godt følge tanken om at bygge ud! :)
Tine
23. februar 2009 at 21:08Dejligt med glade familiemedlemmer. Nu havde jeg lige skrevet, at min kæreste skal have stråler – det skal han ikke alligevel!!!!! Lægerne har konfereret frem og tilbage og har fundet ud af, at de kan operere sig ud af problemet. Det er jo helt fantastisk, at han slipper for dem, så vi er alle glade og jublende her i huset i dag.
inge - viva italia
23. februar 2009 at 20:41Min kære mand har også været i Metro … alene…. og han har ikke behersket sig. Metervis af friske krydderurter, 1 kg parmigiano reggiano, 1,5 kg prosciutto, italienske rødvine, kaffe til vores espresso-maskine (vi har sådan en gammeldags én til 3 små kopper, der skal varme længe på komfuret), store rosiner og tipo 00 mel….
Uhmmmmm…
Anita
23. februar 2009 at 20:21Holy moly, jeg tror da vist også du trænger til en frisør :-D
Du bliver superglad for den eksterne harddisk, det er jeg ret sikker på. Det bliver din computer også, hvis altså man bare lige husker at få tømt kameraet det rette sted. Det er ikke altid, jeg lige gør det og så puster og stønner elektronikken af træthed :-)