12

Stenbjerg tur/retur

Eftermiddagens tur gik til Stenbjerg Landingsplads. Ikke noget stort sted, men der er rigtigt hyggeligt.

Vejret var bidende koldt, så vi fik vores sag for, da vi travede ned mod vandet, hvor Heidi kunne huske, at alle småbådene ligger på rad og række…

Det gør de så ikke om vinteren. Der er omtrent tomt på stranden, for virkeligheden er, at langt de fleste i Stenbjerg er fritidsfiskere, som tager bådene hjem i baghaven udenfor sæsonen og dette sidste har vi fra hestens egen mund eller noget, for Heidi har lige drukket øl med en af de lokale, som kunne fortælle, at sådan er det. Ham tror vi på.

Der er nu smukt ude ved landingspladsen. Langs vejen ned til stranden ligger fiskerhusene på rad og række. Om sommeren er der vist liv herude, men sådan en vinterdag er stilheden øredøvende. Ikke ét øje at se.

Desværre kender vi ikke historien bag de små huse, men nogle lignede umiskendeligt fiskerhuse til opbevaring af garn og deslige, mens andre af husene lignede nogle, som i tidernes morgen kunne have lagt vægge til hele familier.

Stenbjerg er et gammelt fiskerleje og tidligere foregik fiskeriet med store kystbåde direkte fra stranden, som man stadig kan se det i Vorupør. Resterne fra den tid i form af spil og læmole, kan man stadig se ved stranden, men det er ikke længere i brug.

De sidste kuttere forsvandt vist i 1972, men i dag fiskes der stadig fra små joller direkte fra stranden. De joller, som altså ikke ligger til pynt dernede på sådan en vinterdag, bare fordi vi kommer forbi.

Redningshuset, som er det første man møder ved landingspladsen, er i dag indrettet med et lille museum, som fortæller en del om fiskeriet i Stenbjerg i gamle dage. Desværre havde det lukket, men så er der en undskyldning for at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Turen hjem gik ind gennem lyngklitterne. Hvor er der utroligt smukt heroppe. Jeg kommer til at længes frygteligt.

Du vil sikkert også kunne lide