Eftermiddagens tur gik til Stenbjerg Landingsplads. Ikke noget stort sted, men der er rigtigt hyggeligt.
Vejret var bidende koldt, så vi fik vores sag for, da vi travede ned mod vandet, hvor Heidi kunne huske, at alle småbådene ligger på rad og række…
Det gør de så ikke om vinteren. Der er omtrent tomt på stranden, for virkeligheden er, at langt de fleste i Stenbjerg er fritidsfiskere, som tager bådene hjem i baghaven udenfor sæsonen og dette sidste har vi fra hestens egen mund eller noget, for Heidi har lige drukket øl med en af de lokale, som kunne fortælle, at sådan er det. Ham tror vi på.
Der er nu smukt ude ved landingspladsen. Langs vejen ned til stranden ligger fiskerhusene på rad og række. Om sommeren er der vist liv herude, men sådan en vinterdag er stilheden øredøvende. Ikke ét øje at se.
Desværre kender vi ikke historien bag de små huse, men nogle lignede umiskendeligt fiskerhuse til opbevaring af garn og deslige, mens andre af husene lignede nogle, som i tidernes morgen kunne have lagt vægge til hele familier.
Stenbjerg er et gammelt fiskerleje og tidligere foregik fiskeriet med store kystbåde direkte fra stranden, som man stadig kan se det i Vorupør. Resterne fra den tid i form af spil og læmole, kan man stadig se ved stranden, men det er ikke længere i brug.
De sidste kuttere forsvandt vist i 1972, men i dag fiskes der stadig fra små joller direkte fra stranden. De joller, som altså ikke ligger til pynt dernede på sådan en vinterdag, bare fordi vi kommer forbi.
Redningshuset, som er det første man møder ved landingspladsen, er i dag indrettet med et lille museum, som fortæller en del om fiskeriet i Stenbjerg i gamle dage. Desværre havde det lukket, men så er der en undskyldning for at vende tilbage på et senere tidspunkt.
Turen hjem gik ind gennem lyngklitterne. Hvor er der utroligt smukt heroppe. Jeg kommer til at længes frygteligt.
12 kommentarer
Liselotte
21. februar 2009 at 12:36Der hersker en helt egen stemning ude ved Stenbjerg landingsplads. Jeg har aldrig været der før, men fandt roen meget betagende. Vinter er smuk ved havet. Rå, men smuk. Vi frøs med anstand, men så var det dejligt at vende hjem til et varmt hus :-)
Gitte
21. februar 2009 at 11:37Smukt og meget enklet. Selv om det sikkert ikke har set sådan ud, da det var beboet ;-)
Helle
21. februar 2009 at 11:00Flotte billeder, som giver en fornemmelse for hvordan det var at leve der for 100 år siden, afhængig af havet som man sikkert var, på godt og ondt.
Jeg har givet dig en award på http://havehuset.wordpress.com/2009/02/21/award/
Bodil L.
21. februar 2009 at 09:17Tak for dine skønne billeder og beskrivelser fra “æ hav”
Jeg må snart derover – du inspirerer. :-)
Olines
21. februar 2009 at 07:12Hvor er de skønne dine billeder. Jeg får helt lyst til, at putte familien i bilen og køre mod vest!
Kirstenk
21. februar 2009 at 06:15Åh… dejlige billeder med en helt speciel stemning, som er helt anderledes end en varm sommerdag… På en måde fortæller vinterbilleder mere om sådan et sted end sommerbilleder, men det forhindrer jo ikke en i at længes efter sommer vel???
Astrid
21. februar 2009 at 00:09Jeg faldt lige pladask for dørens mørke petroleumsblå farve på det første billede. Smukke billeder med en vidunderlig ro.
marianne østergaard
20. februar 2009 at 21:46Jeg forstår så godt , hvis du kommer til at længes , når du vender hjem til Ålborg. Jeg boede selv 4 år i Tversted og jeg ELSKEDE den rå og vilde natur. Jeg var på stranden hver dag , 4 gange om ugen var det en 5km løbetur nordpå ad stranden og så ind i plantagerne hjem. Jeg løb altid alene, ville have turen og oplevelsen for mig selv. Selv om det er 18 år siden jeg flyttede derfra, længes jeg helt ind i mit hjerte efter den skønne plet.Jeg har haft min mand med derop og det er faktisk ikke umuligt at vi flytter derop , når yngsten er fløjet fra reden . Min mand blev straks smittet af stedet , så vi pusler lidt med ideen om en flytning nordpå om nogle år.
Donald
20. februar 2009 at 20:35Jeg kan godt forstå at du kommer til at længes. Det er en underlig, nej pas på ordene, speciel, eller kold-vinter-agtig stemning på dine billeder, der som sædvanligt fortæller en masse!
et cetera
20. februar 2009 at 20:14Jeg var der også for en 3 ugers tid siden. Et besøg sådan en isende vinterdag giver et ganske godt indtryk af nøjsomheden og ensomheden i det lillebitte fiskersamfund, som det må have været for godt 100 år siden da det var “nyt” …
Anne
20. februar 2009 at 20:02uh ha hvor har jeg dog været der et par gange…men et par gange for lidt, kan jeg mærke, nu jeg ser dine dejlige billeder :-)
Ella
20. februar 2009 at 19:17Det ligner faktisk husene fra Babettes gæstebud – det var sjovt hvis det var :-)