Det sner. Det er ægte vinterferie, med sne og smukt lys. Snefnug vælter ned fra himlen og både Oskar og jeg elsker det. Morgenturen foregik i adstadigt tempo og med smagen af sne på tungerne.
Indenfor var og er der stille.Vi er de eneste, som er oppe, men kaffen er varm og strikketøjet indenfor rækkevidde. Mens jeg strikker lidt, sidder Oskar henne foran terrassedøren og kigger længselsfuldt ud. Han elsker snevejr. Han synes nok, at vi burde gå ud igen, men jeg nægter lige nu, for jeg hoster fortsat og forkølelsen har endnu ikke trukket følehornene helt til sig.
I radioen lover de fortsat sne. Det er dejligt, for jeg elsker sne, men senere i dag, skal mor hentes i Aalborg og det betyder mindst tre timer på snedækkede veje, så nedbøren kunne godt have ventet en dags tid eller to, men det går jo altid alligevel og tid, det har vi jo nok af. En hel uge.
5 kommentarer
Anne Dyrholm Stange
15. februar 2009 at 17:30Lækre varme bløde farver i striberne der, gad vide hvad du strikker på??
Ham der Oskar, han kunne lære et trick eller to af Nugga, forleden morgen var hun lukket ud for at nifle, og da vi en stund senere piftede kom hun daskende op fra stranden, hun var meget våd og lugtede af hav, hun havde lige taget sig en morgendukkert.
Lidt skænd måtte hun ha’, for det er forbudt at gå uden for grunden, lige meget hvor vi er, men det var svært at holde masken, for det var da lidt morsomt, at hun havde været nede og svømme…
Julie
15. februar 2009 at 14:59Hej Liselotte,
Er det Swisher, du er igang med?
Liselotte
15. februar 2009 at 10:49Inga, vi nyder det, kan jeg love dig :-)
Anette, rigtig god tur ud i det skønne vintervejr :-)
Anette
15. februar 2009 at 09:58Her i Århus sner det også og lige om lidt skal vi ud i det. God søndag.
INGA M.JENSEN
15. februar 2009 at 09:30HEJ LISELOTTE.
NYD DET, – DET SER BARE SÅ DEJLIGT UD.
HER I AALBORG SNER DET OGSÅ, – GANSKE SMÅ OG LETTE FNUG.
PAS PÅ NÅR I KØRER.
KÆRLIGST INGA