8

Hjertefryd, det er det altså…

Annemette og Heidi havde haft en god tur uden nævneværdig trafik. De ankom allerede klokken 15, så de var fremme allerede, da vi passerede Steen og huskede at vinke i hans retning.

I strakt galop og af sted ud ad landevejen i retning mod Vorupør gik det, mens vi snakkede om, at vi burde have gjort holdt lige derinde, hvor udsigten er smuk og betagende, men han skal nok få lov til at døje med os. Det er kun et spørgsmål om tid.

Der er stadig højt til himlen i Vorupør. Jeg blev fyldt af indre ro og glædesbobler, da jeg trak den sidste kilometer ned ad Hawblink og drejede ind henne efter fyret, for at parkere foran et hus, som allerede var befolket med dejlige mennesker.

En kop varm kaffe og Oline i badetøjet, inden vi havde nået at pakke ud. Sådan skal det være og hun var tæt på opløsning, da hun endelig kom op fra poolen igen, kun for at bestille lidt ekstra hos købmanden, som fik vores besøg, inden vi igen nåede hjem og kunne nyde det svindende lys.

Vi bor med en helt vidunderlig udsigt. Lige ud til klitterne, Vesterhavet og det smukke, stribede fyr.

Lige udenfor stuevinduerne ligger det hele og jeg er vild med det. Tænk, en hel uge lige her. Jeg er boblende glad og mit hjerte synger af glæde over, at være del af sådan et skønt hønsehus.

Solnedgangen nød vi fra husets terrasse på første sal. Om et øjeblik er oksestegen og de ovnstegte rodfrugter færdige. Jeg har ikke flere ønsker for i dag.

Du vil sikkert også kunne lide