Det er jo ikke meget, jeg har foretaget mig de sidste mange dage. Altså hvis man ikke lige tæller timerne med, hvor jeg har forsøgt at sove, uden at dø af iltmangel. Det er ikke nogen let opgave, når man er fuldstændigt lukket i svælg og næse, men det er da lykkedes ved indtil flere lejligheder, så jeg er rimeligt kørende og man kan jo godt sove siddende, kan jeg konstatere.
Ind imellem har jeg sat Kenneth i arbejde. Ikke nok med, at han plejer mig efter alle kunstens regler, men jeg har også bedt ham håndtere krydsnøgleapparat ind imellem alt det andet, han skal passe. Han gør det med glæde, for han ved, at for enden af sådan et par tusinde omgange, ligger fred og ro og venter. Jeg bliver så dejligt stille, når jeg har noget mellem hænderne.
Jeg måtte have fat i den smukke, astersfarvede Cascade (#2419), så jeg bestilte nogle nøgler og han var ikke sen til at gå i gang. Det tog ikke mange minutter, før jeg havde de første nøgler at tage hul på.
Farven er helt vidunderlig. Det garn er så smukt, fordi det ikke er jævnt farvet, men nuanceret, som jeg elsker det. Farven er ikke død, men lever og skifter hele tiden. Jeg er vild med det.
Jeg har en idé, så jeg var ikke sen til at slå op og komme i gang. Der gik dog ikke lang tid, inden jeg måtte opgive på grund af hovedpine og så er den altså rigtig gal. Når først jeg ikke kan strikke, er det helt ude i hampen og elendigheden vil nærmest ingen ende tage, for hvad skal jeg så lave.
Det endte med lidt mere søvn, siddende i sofaen med teen, Kleenex og adskillige eftermiddagsserier på skærmen, mens jeg snorkede mig gennem det meste.
Skidt med det, for forude venter en dejlig kurvfuld glæde og fornøjelse.
Resultatet skulle gerne blive en sommercardigan, som vil klæde solbrun hud, bare tæer og tynde, flagrende kjoler. Jeg tror det er er helt rigtigt, at strikke Kim Hargreaves Moonlight af det smukke, astersfarvede uld. Jeg er faktisk temmelig sikker på, at den bliver rigtig vellykket og det er vel på tide, når det nu er tre år siden, jeg forelskede mig i den trøje.
26 kommentarer
Liselotte
11. februar 2009 at 22:31Den trøje ender med at være rigtig smuk, er jeg sikker på. Farven er helt fantastisk og jeg glæder mig til, at den er færdig :-)
kristine
11. februar 2009 at 17:03jeg er helt vild med den farve!
Astrid
11. februar 2009 at 12:26Du har ret – det er en fantastisk farve. Selv på billederne kommer farvespillet igennem, og så må det være til at få øje på! Solbrun hud – imponerende – når jeg ser ud i min snedækkede have, så er det simpelthen ikke det første, jeg kommer i tanker om. Du må helt klart være i bedring, der på sofaen! ;o)
Anne Dyrholm Stange
11. februar 2009 at 11:48Jeg har en Moonlight liggende i fin petrol, den har vist ligget i mere end to år og ventet på det sidste halve ærme. Måske skulle jeg lave den færdig eller bare glemme denigen og så bestille noget lækkert garn i coral,der også smykker brune arme fint :-)
Elin
11. februar 2009 at 10:09Godt, at du er i bedring! Jeg kan høre at du også er i sommerhumør!
Tanker om sommertøj og solbrun hud . . . og lige den farve vil være rigtig flot til sommerkuløren! Og en hvid kjole/bluse . . .
Sådan er det også her: jeg bestiller blomsterfrø og drømmer stokrosedrømme!
Sjovt, i går aftes ville jeg lave Hjerter i Flødesovs, og for lige at få lidt extra inspiration søgte jeg på selvsamme ord på Google. Og hvor tror du jeg landede!!! Lige på denne her:
http://www.slagtenhelligko.dk/.....vente-paa/
:-)
HenrietteB
11. februar 2009 at 09:57Du kan glæde dig til Moonlight! Jeg har strikket 2 af slagsen i lett-lopi garn og de har hængt på mig, så de ganske er slidt i stykker. På nr 2 lavede jeg opskriften lidt om og strikkede ryg og forstykker i et stykke. Jeg hader at sy stykkerne sammen :-)
Og det er en anderledes fornøjelse at strikke Kim Hargreaves opskrifter, end Isagers – her følger beskrivelserne de internationalt anerkende og masketallene passet. YES!
God fornøjelse.
:-)
Frk.Badegakk
11. februar 2009 at 09:50Jeg synes bloggen din er så hyggelig at jeg har en utmerkelse til deg på bloggen min=)
Anni
11. februar 2009 at 07:59Det første jeg tænkte på, da jeg så den farve på garnet, var Ella!
Den er rigtig lækker.
God bedring til dig Liselotte, og jeg siger bare: HØNSEKØDSSUPPE
Kh fra Wien
Ella
10. februar 2009 at 23:14Jeg får helt kuldegysninger af den lilla farve – uhmmmmm :-)
Og over din kærlighedserklæring til Kenneth – han har også fortjent den!
Julia
10. februar 2009 at 21:59så skønt! det er min absolutte yndlingsfarve – og så også i den helt rigtige nuance. iiih altså!
britt
10. februar 2009 at 19:03Den kan du godt glæde dig til. Jeg har strikket Moonlight – det er en superskøn trøje med vaskeægte KH look og detaljer.
God bedring – jeg er sikker på at strikketerapi er godt for helbredelsen.
:-) Britt
Sine
10. februar 2009 at 18:06For et lekkert garn og vidunderlig farge.
Og velkommen tilbake til bedre form. Håper ikke det tar for lang tid før du igjen er fullt fit for fight.
Helma
10. februar 2009 at 17:46Fordelen ved at være “nukket-i-næsen” er at man kan tale fransk på den der helt rigtigt måde …. hvis altså man kan tale fransk :-)
Iben
10. februar 2009 at 17:41Kære Liselotte.
Ingefær – det hjælper. Skræl en knold, hak den, overhæld det med kogende vand og lad det trække en time .
Vi enlige må nemlig ty til skrappe midler:)
God bedring
Lisbeth Bula
10. februar 2009 at 17:26Der har du et fint eksemplar av et strikketøy. Og så må du ha funnet et fint eksemplar av en mann også!
Randi
10. februar 2009 at 17:01Næsespray lyder som noget du ku´ have gavn af…God bedring!
Randi
10. februar 2009 at 17:01Næsespray lyder noget du ku´ have gavn af…God bedring!
fisker & fernández
10. februar 2009 at 16:29Superfin farve, virkelig smuk! Du har vist gjort et mindre kup med den Cascade :-)
God bedring, det lyder ikke til at vaere sjovt – opvartningen har du helt sikkert fortjent.
Rikke
10. februar 2009 at 16:25Så fin farge! Også strikker du så jevnt og fint=)
Mrs Cakeaholic
10. februar 2009 at 16:01Allerførst rigtig god bedring med dig, og så et godt råd….
Næsespray, den kan rede dig en god nat’s søvn, når du har det som du har det….
Liselotte
10. februar 2009 at 15:34Den cardigan bliver supersmuk til solbrune arme. Gid jeg kunne strikke lidt på den, men det får vist vente lidt. Der er grænser for galskaben og nu er det vist tid for endnu en sofalur ;-)
Dorthe
10. februar 2009 at 15:34Ved du, hvor mange nøgler, man skal bruge af cascade til en trøje (voksen)?
Dejligt du er ved at få det bedre :-)
Grete
10. februar 2009 at 15:28Enig med deg i ditt syn på garnfarger. Har jo den lillafargede shetlandsulla fra BC-garn; den lever absolutt . Uglegenseren ble perfekt!! Godbedringsklem til deg :-)
Julie
10. februar 2009 at 15:25Hvor er det godt, at du er i bedring!
Jeg har netop idag puttet et par fed “asters” i kurven, hvor pudsigt!
Catarina
10. februar 2009 at 15:25Wauw sikke en fantastisk farve, den ville lige passe til en langærmet t-shirt jeg har. :-)
Rigtig god bedring. :-)
Anette
10. februar 2009 at 15:14Lækkert garn – og en superflot farve! Glæder mig til at se den færdig :)