41

Flyvefærdig

Jeg har lagt hjernen et ikke nærmere defineret sted, så efter at have strikket omtrent hele det første forstykke til Louises Langcardi, nysende, næsepudsende og solidt placeret i hjørnet af sofaen, opdagede jeg, at jeg havde glemt alle indtagningerne og derfor måtte starte forfra. Så var det på tide, at bruge tiden på noget andet, som ikke kræver de store hjernevindinger.

Knapper!

Owls er færdig. En perlerække glade ugler flyver hen over bærestykket på en sweater, som er helt og aldeles charmerende. Jeg kan snildt bruge den og jeg kommer til det.

Resten af aftenen vil jeg tilbringe i sofaen oppe i stuen. Feberen har indfundet sig, så mon ikke bare jeg skal kapitulere, brygge en kande te, finde dynen og smække benene op. Jeg tror det.

Du vil sikkert også kunne lide