Morgenfrisk kan man ikke kalde mig, men oppe er jeg. I gang med den første kop kaffe, sidder jeg og beregner tidsforbrug på en køretur nordpå. Krak er min bedste ven, når jeg skal lave et overslag. Til den tid lægger jeg så den samlede Liselotte og får en cirkatid, som giver et billede på, hvornår jeg skal ud af døren.
Den samlede Liselotte er summen af køretemperament, erfaring med lokaliteten og den viden, jeg kan have fået fra andre kolleger. Nogle gange kan jeg spare et kvarters tid og de minutter er meget værd om morgenen, så der tages skam højde for dem.
Jeg når at drikke kaffe, inden jeg skal ud af døren. Jeg er nemlig tidligt oppe. Jeg vågnede seks minutter før uret ringede. Klokken 6.24 for at være præcis. Hvorfor ved jeg ikke, men det er jo også ligegyldigt. Jeg slap for uret, som jeg hader.
Efter en enkelt times tolkning er det retur til Aalborg, så jeg kan ikke påstå, at jeg bliver overanstrengt i dag. Det passer fint, for der er stadig opgaver, som venter hjemme. I min postbakke ligger beskeder om rettelser, tilføjelser og andet, som skal effektueres senere, men overanstrengt? Jeg tror det ikke.
Det bliver en god dag. Jeg kan mærke det :-)
5 kommentarer
Karin
5. februar 2009 at 12:46Det lyder dejligt og overkommeligt. Skønt med lyspunkter på sådan en grå dag.
Her er der også masser af lyspunkter på arbejdet. Det er skønt at mærke og med til at spare op til hårde dage.
Liselotte
5. februar 2009 at 11:31Starten er gået og jeg klager ikke :-)
jeanette hegaard
5. februar 2009 at 10:59– Og med det vejr der er i dag – i hvert fald her i Thy – kan det kun blive en god dag :)
Astrid
5. februar 2009 at 08:32Det lyder som en god dag, du skal have i dag. Jeg vågnede også før vækkeuret i dag, kiggede ud i vores hvide have, drak kaffe med Frida på skødet, og nu sidder jeg i toget med min bærbare – på vej til arbejde. Jeg tror også, at det bliver en god dag! ;o)
Erica
5. februar 2009 at 07:46En rolig dag, det lyder da dejligt… Så kan én måske håbe på at se ugler senere på dagen :o)
Venter spændt på resultatet. (Og den danske version af opskriften, da jeg ikke tør kaste mig ud i den engelske, som du)
God dag – Erica