Morgenen startede med et par aflysninger. Det gav lidt ekstra tid til at undersøge markedet for mapper, fifle lidt med nogle papirvarer og i det hele taget få startet dagen stille og roligt, uden at skulle ud af huset.
Så gik Kenneth omkuld med hovedpine og kulderystelser. Ikke engang tilbud om varm te hjalp. Nu ligger han inde under dynen og sover.
Så ringede Oline, om jeg ville hente hende, for hun havde det skidt. Ikke noget som helst hjælper der. Nu ligger hun inde under dynen.
Min familie er slået hjem for en femmer…
Her sidder jeg til gengæld og fejler ingenting. Hvad sker der lige? De plejer at være så seje og aldrig blive syge. Jeg går til gengæld omkuld, så snart nogen hoster i nærheden af mig.
Ingen hører mig klage og så er det vist tid for lidt Panodil, puderystning og almen omsorg. Det er min tur til at give og jeg gør det med glæde, for selvfølgelig smitter det ikke. Basta!
6 kommentarer
Hanne C
3. februar 2009 at 19:54god bedring til din familie. Det er utrolig som det rammer alle, jeg ligger selv for anden gang.
Maria Jensen
3. februar 2009 at 19:25god bedring med dem begge.
Hav en dejlig aften.
knus
Julia
3. februar 2009 at 17:50åh, hvor er det synd, og hvor jeg dog kender det. Elias er syg igen. Igen. Igen. Det er så synd for dem. KH og god bedring
Ella
3. februar 2009 at 12:44Så er der noget i luften, når de går omkuld – så er det op til dig, ser det ud til ;-)
Men det klarer du med braveur – god bedring til de sølle og god tirsdag til dig :-)
Anne
3. februar 2009 at 12:44..og en pose favoritbolcher…og nej selvfølgelig bliver du ikke smittet…og sikke en ugletrøje, den er da for lækker :-)
Merete Møller
3. februar 2009 at 12:34God bedring med dem begge. Inspireret af dine skønne billeder og tekster har jeg lige fundet denne side til dig til lidt tidsfordrivsinspiration :O))
http://www.wordle.net/create