29

Hvad skete der lige der?

Det har været det smukkeste solskinsvejr i dag. Sådan et vejr, som kalder på udeliv, skov, hav og masser af frisk luft. Det blev det ikke til for mit vedkommende. Intentionerne var gode nok, men kroppen er stået af, så jeg snuppede i stedet en eftermiddag på sofaen. Frysende, hostende og med ondt i tænder, kæber og hoved, har jeg været sjældent elendig.

Jeg har sovet, spist Panodil og vil om lidt gå ombord i Kenneth mesterlige flæskesteg, men det er ikke fordi, jeg har frygteligt meget appetit. Jeg er sådan halvslatten stadig, men jeg håber på et mirakel i løbet af natten. Det er set før, så hvorfor ikke denne gang også. Kryds lige en tå eller to, ikke?

Du vil sikkert også kunne lide