Føj, hvor er der koldt

Jeg overværer starten på en smuk dag. Åh jo, men ikke skyggen af sne og heller ikke andet end bidende kold have, men smuk himmel og chancer for sne senere i dag.

Der er mere end snerten af blå derude, men skyer på vej fra vest. Måske gemmer de på den sne, som kunne pynte på en vintergrå have. Der er ingenting tilbage af den friske grønne og jeg er ikke en af dem, som har frygteligt mange forårsløg, som allerede nu er på vej op af jorden. Der er bare tomt, trist og kedeligt, når man ser bort fra den smukke himmel.

Jeg er i gang med at vække familien. Det går ikke for stærkt. De er langsomme til at vågne og der skal kaldes mere end én gang.

Imens er der taget hul på dagværket. Der venter en stak vasketøj og den første maskine synger allerede på sidste vers. Oprydningen klarede jeg i går, så måske skulle jeg tage mig sammen og komme en tur ind forbi torvet efter friske forsyninger.

Indenfor er der varmt og rart. Udenfor er der bare koldt og gråt. Jeg ved godt, hvad der frister mest, men det er vel bare et spørgsmål om at være en smule målrettet og holde fokus. Eller…