Der er dømt pause, inden dagen igen indtages med store skridt. Der må pauser til i en hverdag, som for øjeblikket er en følelsesmæssig rutsjebane. Det er lige, at jeg får åndenød, men jeg klarer mig igennem. Ikke uden rifter, men den slags heler igen.
Jeg er alt for følsom, for jeg og alle mine kære har det godt. Jeg står åben lige nu. Pivåben. Det betyder, at jeg tager alt indenbords. Alle de udfordringer, sorger og håndkantsslag verden tildeler andre omkring mig, går lige i mit hjerte og jeg får ondt, bliver frustreret og ked af det på deres vegne og jeg kan konstatere, at jeg ikke er i stand til at sortere i indtrykkene. De ryger bare igennem uden filter. Det er upraktisk, men hellere have det sådan, end aldrig at kunne mønstre empati, medfølelse og interesse for mine medmennesker.
Jeg skal bare lige have en pause…
13 kommentarer
tove
30. januar 2009 at 17:53Jatak Liselotte, tænk hvis man kunne lukke ned for lugen om natten…….sådan. Sig det til de højere magter, specielt kvinder har brug for den luge….
Liselotte
30. januar 2009 at 08:29Tove, ind imellem ville det være praktisk med sådan en luge, der kunne åbnes og lukkes efter forgodtbefindende :-)
tove
30. januar 2009 at 07:18Jeg kan godt lide din beskrivelse om at være “pivåben”. Kender det ……….ville somme tider ønske man kunne lukke lidt til…
Godt at man er et levende og følsomt samt varmt menneske, og fint du lukker op og skriver det……
Liselotte
29. januar 2009 at 22:32Vi kan heldigvis altid smittes positivt. Det blev jeg af to glade teenagepigers frække grin tidligere i aften. Hvor er de herlige i den størrelse. Så sjove og underfundige… og underlødige :-)
Livet er en rutsjebane. I hvert fald for mit vedkommende. Sådan er det vist bare, så jeg har valgt at trives med det :-)
INGA M.JENSEN
29. januar 2009 at 22:11KÆRE LISELOTTE.
SELV OM DET KAN FØLES SVÆRT, SÅ ER JEG HELT SIKKER PÅ, AT DET ER BEDRE, AT DET BÅDE ER “OP OG NED” END AT DET BARE ER “LIGEUD”
KÆRLIGST INGA
merete
29. januar 2009 at 21:22puh ja, man kunne godt nogle gange trænge til en pause. og det er der jo heldigvis også.
Sifka
29. januar 2009 at 17:38Pauser, timeout, noget må der til, og din pauses smukke farver, løfter mit humør. Godt, vi også kan smittes positivt.
Liselotte
29. januar 2009 at 17:19Stine, jeg ved ikke, om det er vejret, der skal have skylden. Det er vist bare sådan, jeg er skruet sammen for tiden :-)
Stine
29. januar 2009 at 16:50Sikke en god beskrivelse – at være pivåben.
Når ikke man bliver beskyttet ‘indefra’, så må man beskytte sig ‘udefra’ – f.eks. ved at holde pause fra verden og alle dens indtryk.
Gad vide om vejret har noget med det at gøre – det tror jeg det har for mig.
God pause :-)
Liselotte
29. januar 2009 at 16:50Det er helt nødvendigt, Margrethe, for ellers drukner man, men jeg kunne ind imellem ønske mig, at jeg havde et filter, som jeg kunne montere, når verden bliver lidt for broget. Det havde været smart :-)
Margrethe
29. januar 2009 at 16:45Hej Liselotte
Jeg tror, det hører med, når man er et kreativt menneske. Hudløshed er et vilkår, når ens væsen er modtageligt for nuancer, sådan som dit er. Jeg kender det fra mig selv. Men som du også skriver: det er langt bedre end at ha’ elefanthud og gå igennem livet uden at fange det!
At arbejde med æstetik, kunst og andet i den familie kan man kun gøre, når man er i besiddelse af følsomhed.
Flot at du gør det, og flot at du forsøger at holde pauser fra alle indtrykkene ind imellem. Det er helt nødvendigt.
Liselotte
29. januar 2009 at 16:33Jo tak, Eva – men jeg mener nu bare en pause fra alle de indtryk, jeg tilsyneladende skal modtage for øjeblikket. Lidt ro… og sådan en lyserød verden uden væmmelige ting overhovedet! Det gad jeg godt en tid for mig og min omverden :-)
At blogge ER en pause for mig, Eva :-)
Eva
29. januar 2009 at 16:29Liselotte tag du bare de pauser der skal til – du behøver ikke undskylde. Når du blogger skal det jo være af lyst – en fornøjelse og ikke en forpligtelse. Dine nærmeste og dine venner skal altid have første prioritet – uden at du behøver at undskylde. Sådan er der…
Ha’ det godt og pas på dig selv og dine…