– stå for de øjne?
Det har så resulteret i, at jeg er indehaver af en Rullepølse-Wanna-Be, men heldigvis er han stanghamrende dejlig og meget, meget charmerende. Han ligner snart mig ;-)
– stå for de øjne?
Det har så resulteret i, at jeg er indehaver af en Rullepølse-Wanna-Be, men heldigvis er han stanghamrende dejlig og meget, meget charmerende. Han ligner snart mig ;-)
35 kommentarer
phenixmum
31. januar 2009 at 00:48Jeg vil bare gi mit besyv med – jeg elsker det billedet av ham – han er litt av en hund den din..
Vidunderet fyller 12 år i mars – han er i strålende form og sprek som en ung fole ..måtte det bare vare..
Klem og en liten godbit under bordet til O – fra oss..
Klem fra Phenixmum
Ingrid
30. januar 2009 at 21:24Alle lovord er sagt – næsten – om denne race.
Den er også helt fantastisk til at tage MUS ….
og så leger den ikke med dem som katte gør,men
et enkelt nakkebid og det er så det, og så kan vi andre
få lov at rydde op mens der kastes blikke om
at belønning tages gerne imod NU !!!
Jeg er lidt ked af at sige det Liselotte, :o) men vores RAMSES
er nu den smukkeste,klogeste,nemmeste,sødeste hund
af racen. Han er 10 år og som ung endnu….og sover under
dynen om natten,selv om han om dagen gerne ligger i sin egen
fine seng med håndsyet patchworktæppe. Lidt forkælet er han jo
:o) Hilsen Ingrid
Gitte
30. januar 2009 at 09:40Du godeste, det er jo ren og skær hjernevask, det her -og jeg bad selv om det, så tak for alle lovordene om den svensk/danske gårdhund…
Vi er vist nødt til at have sådan en. Ikke lige nu, men indenfor de næste par år (!) Marianne, hvis I får flere hvalpe og kan nænne at skille jer af med en enkelt, så sig endelig til :-)
Liselotte
30. januar 2009 at 08:33Han er en dejlig hund, som er havnet i den helt rigtige familie, for vi er vilde med ham. Han sover i Olines seng om natten, så han er ikke til at skyde igennem. Gad vide hvad vi gør, den dag Oline flytter hjemmefra?
Han rører aldrig mit garn eller noget andet, som ikke er hans, men nu er han jo også voksen. Som hvalp og unghund havde han også svært ved at holde sig fra ting, som så alt for fristende ud :-)
Lone
30. januar 2009 at 08:29Hvor er han bare smuk.
Eva
30. januar 2009 at 08:17– Rullepølse-Wanna-Be, stanghamrende dejlig og meget, meget
charmerende hund
– Sjov, underfundig, underlødig og glad, teenager
– Hi-fi entusiatisk, legebarn, kærlig og forstående mand
– Følsom, kreativ, positiv og varm Liselotte
Det er den familie som vi der gæster din blog, bliver begavet med hver gang vi læser din blog… :-)
Deborah
30. januar 2009 at 07:41Han er en pusling er han! God weekend!
tove
30. januar 2009 at 07:11Åh, det var lige hvad jeg trængte til at se—og høre.
Vi har nemlig lige anskaffet os sådan et “barn”—og han charmerer os, helt utroligt, trods sine “hvalpestreger”! Han har lige akkurat det samme ansigtsudtryk og øjne som Oskar har!!!
Og det er helt rigtigt Liselotte, utroligt kærlige er de….nussegrise -det har jeg hørt fra andre, og erfaret i stor stil.
Nu er jeg sikker på vi har gjort det rigtige m.h.t. valg af hund…..men sig mig, kan han lade dine pinde være…..og garnet…..for det kniber det med hos os.., nu er Balder jo også bare en hvalp endnu, kun 4 mdr.?
Tina - omme i London
30. januar 2009 at 00:24Joesse Liselotte – har du lagt dig knurhaar til? ;)
marianne østergaard
29. januar 2009 at 23:39Nej, VI kunne ikke skille os af med hvalpene, men det var også som om at de havde bestemt sig for at blive her hos os . De blev født i april ( for 3 år siden ) og den første sommer hoppede en af hvalpene , Karl , hele tiden ind af de åbne vinduer i stuehuset for at være i nærheden af os hele tiden og han foretrækker stadig at være meget inde, selv om der er en masse plads at tumle på ude – og selvfølgelig sover han stadig under fars dyne om natten!
Liselotte
29. januar 2009 at 23:20Marianne, du er heldig at have så mange af slagsen. Det er en af mine yndlingsracer og jeg vil til hver en tid anbefale den til andre. De er små, sjove, kloge og lærenemme og så er de utroligt kærlige.
Jeg forstår godt, at I ikke kunne skille jer af med hvalpene :-)
marianne østergaard
29. januar 2009 at 23:17Lige en hilsen til Oskar fra 5 af hans ” fætre og kusiner ” i det sønderjydske . Det er så skøn en race, at da mor Mocca fik 6 hvalpe beholdt vi de 4 selv , for vi kunne absolut ikke skille os af med dem – og vi har aldrig fortrudt. De har så meget glæde af hinanden og der er altid en lille varm hund ( eller 5 ! ) parat til hygge i sofaen.
Liselotte
29. januar 2009 at 22:38Jeg elsker ham. Han er den sødeste, nemmeste hund i hele verden :-)
Gitte, sådan lige lidt til dig og ikke mindst til Laurits…
Oskar er en livlig lille hund, men ikke mere livlig, end han sagtens kan sove det meste af dagen væk, så 6 timer alene ville ikke gøre nogen forskel. Han ville bare sove, som han alligevel gør.
Jeg bilder mig ind, at jeg har lært ham, at jeg ikke gider, at han gøer hele tiden. Han gøer stort set aldrig, for han har altid fået besked på at tie stille, når det “bare” var sådan noget “Hey, der er en ude på vejen” eller “Hov, jeg synes, at jeg hørte noget”. Jeg vil ikke have det og hans race er ellers en, som er kendt for at gø i tide og utide. Jeg har tidligere i mit liv levet med en dansk/svensk gårdhund, som vi også lærte at lade være med at gø hele tiden, så jeg tror på, at det sagtens kan lade sig gøre, hvis man lige gider gøre en indsats i starten.
Nem? Han er verdens nemmeste, rareste, sødeste hund. Jeg tror på, at man får den hund, man fortjener, så der må være andre familiemedlemmer, som kan prale med ovenstående egenskaber ;-)
Astrid
29. januar 2009 at 22:33Nej, hvor er han dejlig – og ørerne… ;o)
Koselig
29. januar 2009 at 22:26Han er skjønn han Oscar! :)
Sussie
29. januar 2009 at 21:57Jeg kan godt… men det passer ligesom ikke ind her? Jeg ER ikke og BLIVER aldrig hundemenneske. Kan simpelt hen ikke se fidusen. Måske en dag? Måske ikke. Ingen grund til hykleri. Men godt, at I har fundet hinanden :0)
Helle
29. januar 2009 at 21:54Han er “vagger” er han. Bare min ville blive lidt “rullepølset”, men det vil hun ikke, hun er rigtig kræsen !
Elisabeth
29. januar 2009 at 21:53Som hund, så herre.
Mvh Elisabeth
Gitte
29. januar 2009 at 21:40Det er godt nok en dejlig hund, du har. Laurits har alle dage været helt skudt i at kigge på billeder af Oskar her på bloggen.
Er sådan en hund svær at ha boende? Gøer han dagen lang? Kan han være alene hjemme 6 timer om dagen? Eller er det bare skidt at ha hund, når man ikke er hjemme hos den? Vi overvejer… det ville være en skøn gave til en dreng på 5, der elsker hunde…
Kirsten
29. januar 2009 at 21:36Der smeltede jeg lige lidt… :-)
Lisbeth.B
29. januar 2009 at 21:00Åh, ikke så sært – at du har svært ved at modstå det dér uskyldige charmeblik :) Dejlig vuffer.
Tanni
29. januar 2009 at 20:19wuf – han er shu for dejlig!
Rikke
29. januar 2009 at 20:09nåå dem lille vuf da – alt for sjældent du viser billeder af ham :-)
– og tak for inspirationen mht. til at få ryddet op i mine bøger
mette lykke
29. januar 2009 at 19:31Han er slet ikke til at stå for… jeg kender godt de der bedene øjne.
Min Buster ligner snart et sofa bord.. For en godbid kan man altid trænge til… Heller rund og glad end ingen mad er hans motto.
Alice
29. januar 2009 at 19:22Vrøvl uskylden
Alice
29. januar 2009 at 19:21Mit hjerte smeltede hermed. Gad vide hvad han tænker på? Han ser mild og dejlig ud, men er sikker på han er fræk selvom usylden træder frem på dette pragtfulde billede:) Han er lige til at spise.
Lizelotte
29. januar 2009 at 19:03Sig til ham, at rundt er smukt. Så han skal ikke være ked af at være lidt rullepølset. :)
Helle K.
29. januar 2009 at 18:53Jeg smelter – jeg har forøvrigt hans kvindelige modstykke :)
Katja
29. januar 2009 at 18:49Han er da vildt lækker !
Kan han også strikke ;-)
birthe isilkeborg
29. januar 2009 at 18:17Hvoe er han da kær, jeg er vild med hans ører. Jeg har noget med bløde, flaprende dyreører. Klog ser han også ud.
Nadia
29. januar 2009 at 17:54Han er lige til at voldknuse… SÅ dejlig er han.
Marianne
29. januar 2009 at 17:44Så søt, gratulerer :)
Liselotte
29. januar 2009 at 17:19Han er bare SÅ sød og rar, er han :-)
Andrea
29. januar 2009 at 17:11Selv på et ikke-hunde menneske gør han indtryk.
Ella
29. januar 2009 at 17:08Jeg kan heller ikke stå for de øjne – og man siger vist at hunde ligner deres ejere, ikke – og det kan I godt være tjent med begge to ;-)