Dagen fik alt for hurtigt ben at gå på, men sådan er nogle onsdage bare. De forsvinder i en strøm af forskellige gøremål og i dag var en af dem, som ikke levnede meget tid til bare at være mig.
Nu holder jeg fri. Det er sent at holde fri, men sådan er det ind imellem. Til gengæld har jeg to køkkenhjælpere. Tror jeg nok…
Jeg kan være meget i tvivl om, hvorvidt de er til nogen som helst hjælp, for der kommer for mange grin oppe fra køkkenet, men lad os nu se. De forbereder grøntsagstærter, for vi har vegetar-logerende i disse dage. Det gør os alle godt. Uhm…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Sole
29. januar 2009 at 10:00RIgtig lækkert – så lige tærterne i dit indlæg ovenover ;-) Vi lever også vegetarisk i disse dage, sønnike kom og bad om det i julen, så vi nupper lige et par måneder med vegetarmad – og der kommer din kartoffelcurry jo rigtig til sin ret ;-) Har det nok lidt som dig, er heller ikke den helt store kødspiser, kan ihvertfald sagtens undvære i længere tid af gangen. Ha’ en god dag, håber torsdagen er pænere hos dig i det nordjyske end her i København, for her er godt nok gråt og trist!!!
merete
28. januar 2009 at 23:09jeg synes kød uden grønsager er kedeligt og vice versa. men de der kønne piger ser ud til at de lægger følelser i tærterne. og hygger sig sammen.
Liselotte
28. januar 2009 at 19:27Alice, det er fint med mig, for jeg er ikke den store kødspiser. Jeg bor til gengæld sammen med to af slagsen, så de er udfordret denne uge ;-)
Alice
28. januar 2009 at 19:05Lyder dejligt. Det kan være lækkert at sætte kødet på pause:)