Nogle gange kan det vise sig, at det enkle og simple klæder bedst. Sådan er det også med nogle garner, synes jeg.
Er det en virkelig lækker, luksuriøs garn, skal den have lov til at udfolde sig uden for mange dikkedarer. Jeg har et eksempel, som stadig glæder sanserne. Et gammelt sjal, strikket i en fuldfed, florlet alpaca for mange år siden. Det er retstrik, når det er bedst. Ikke andet.
Sjalet vejer ingenting, er helt enkelt og ualmindelig lækkert. Det varmer mine skuldre lige nu, ligesom det gjorde for år tilbage, da det blev strikket. Det er stadig en glæde og det er stadig smukt.
Nogle gange er simpelt bare bedst. Og jeg har pause. Ha!
17 kommentarer
Liselotte
27. februar 2009 at 10:13Rigtig god fornøjelse, Lissi :-)
lissi eriksen
27. februar 2009 at 09:48tak for det var jo enkelt som folk sagde , men nu vil jeg i gang , håber min bliver lige så smukt.
hilsen lissi
Liselotte
26. februar 2009 at 22:15Jeg starter nedefra med tre masker. Jeg strikker ret og tager én maske ud i hver side på hveranden pind. Jeg strikker til sjalet er stort nok… eller jeg ikke har mere garn, Lissi :-)
lissi eriksen
26. februar 2009 at 20:08hej liselotte. jeg har ledt efter dette smukke sjal, og har endeligt fundet det. starter du for neden og strikker op ad eller hvad, vil så gerne i gang. please hjælp mig vis du får lidt tid. har købt garnet. hilsen lissi.
Liselotte
29. januar 2009 at 09:07Ja, det kan være smukt bare at lade garnet udfolde sig :-)
merete
29. januar 2009 at 00:00bedstetrøjen anno 1979 var indiecita alpaca, raglan, halv lang. du har helt ret. less is more. meget tit.
Liselotte
28. januar 2009 at 19:25Tak skal du have, Maliva :-)
malivasverden
28. januar 2009 at 18:52Oh så utrolig inspirerende å besøke din kreative blogg.Du blir lagt til blandt mine favoritter.Forsatt gò kveld….Malivasverden
Liselotte
28. januar 2009 at 18:35Jeg elsker sjalet – og jeg elsker, at det er florlet og varmer helt fantastisk. Bedst var da det varmede om mine skuldre ved sidste pause for efterhånden alt for mange timer siden :-)
Helle K.
28. januar 2009 at 16:57Smukt og tidløst – det er endda bevist :)
Anita
28. januar 2009 at 16:03Jeg ELSKER det enkle og simple.
Mine øjne klarer ikke så godt de mørke “grodumsede” garner (som jeg kalder de flerfarvede og melerede) og hvor mange andre synes de er smukke, så har jeg stadig ikke “lært” at elske dem. Men som vi så ofte siger; så har vi hver sin smag og det er der heldigvis også plads til :-)
Lækkert sjal i en lækker farve. Simpelthen!
Nicole
28. januar 2009 at 15:43Hej Liselotte !
… nu har jeg smugtlæst din blog i halvanden måned – og jeg vil bare sige hvor er jeg bare glad for at få lov at deltage i dit liv – dine overvejelser – dine meninger – dine kære – og i dit dejlige håndværk og din sprudlende fantasie.
Jeg kan følge dig i mange ting og har fået et stort indblik i dit/jeres liv.
Lige for tiden har jeg det selv ikke så godt – men det har været en VIRKELIG stor glæde og et trygt sted for mig at “komme og kigge over skulderen”.
Jeg syntes at du lige skulle vide hvor taknemmelig jeg er – især har jeg overvundet min tvivlsomhed med strik og hækling – jeg er gået i gang med det – helt praktisk. Jeg er i gang med en klokkeblomst !!
Sender en stor og varm hilsen til dig og dine kære !!!
Hjertelig hilsen
Nicole
PS: Har du måske opskriften på dit flotte hæklede sjal – og er det ikke et noro garn du laver det i ?
Anne Dyrholm Stange
28. januar 2009 at 15:06Pause er godt, med lunt sjal over ryggen og hed kaffe i koppen :-)
Kari
28. januar 2009 at 14:48Og jeg har forresten stjålet det lille i bomull til å ha i halsen.
Mykt og godt :-)
Kari
28. januar 2009 at 14:46Jeg liker dine pauser :o)
Irene
28. januar 2009 at 14:29Jeg elsker fest og farver, men jeg ender tit med det der er klassisk. Lækkerhedsværdien af garnet kan gøre det hele, i al sin enkelthed.
et cetera
28. januar 2009 at 14:25Det ér smukt – i al sin enkelhed :-)
– og en pause hver 4. time – det er da ihvertfald ikke at overdrive ;-)