I går, sådan et sted mellem middag og eftermiddag, ringede telefonen. I røret var Tanten…
Jeg står lige i Paris. Bare lige ganske kort. Jeg er faldet over noget stribet stof, som du vil elske. Til din sofa. Puderne, du ved. Hvor mange meter skal jeg købe?
Jamen altså… Jeg kender ingen helt som hende. I Paris, i en lækker stofforretning på udkig efter ny inspiration, som garanteret er svær at finde, efter at have fået tømt butikken helt og aldeles af tyve forrige weekend, tænker hun på mig. Hun er fantastisk. Intet mindre.
I dag sender hun stoffet min vej, men inden tog hun lige et billede og sendte. Hun ved, at jeg er frygtelig utålmodig, ikke kan vente med at se stoffet og forøvrigt smider hun da lige lidt lynlåse ved, så jeg kan komme i gang. Er der noget at sige til, at jeg elsker hende? Jeg synes det ikke :-)
PS – i forlængelse af indbruddet i hendes butik, hører hun gerne, hvis du skulle få tilbudt billige pelse, skind eller andet, som du kan have mistanke om, kan stamme fra hendes indbrud. Det er svært at starte forfra for nu tredje gang. Godt hun er skruet sammen, så hun aldrig opgiver eller kaster håndklædet i ringen. Jeg er en stor beundrer af hendes gå-på-mod.
21 kommentarer
anita thomhave simonsen
24. januar 2009 at 12:24Hej Liselotte !
hvor er det bare superflot…de fedeste og stærkeste farve i smuk forening…kanld på farverne….og sikken en tante..forstår godt din glæde…..
Liselotte
24. januar 2009 at 10:53Ja, det er en dejlig veninde jeg har der, Elin :-)
Elin
24. januar 2009 at 10:38Nå Men! Sikke en dejlig veninde da :-)
Var lige inde på hendes website, det er velnok lækkert!
Det er godt at have gode veninder der tænker på een selv når de står i Paris.
Liselotte
24. januar 2009 at 10:32Elin, det er nu ikke min tante. Det er ikke engang Olines kødelige tante, men det er nu hendes yndlingstante. Susanne, som hun også hedder, er min hjerteveninde siden den tidligste ungdom. Det er dejligt at have sådan en :-)
Elin
24. januar 2009 at 09:27Sikket overskud den tante må have! Og hvor heldig du er at være niecen :-)
Fede striber og farver – held og lykke med puderne.
Liselotte
24. januar 2009 at 00:38Jamen Mette, de stoffer er da også utroligt glade og fede i farverne, men der er nu noget eksotisk over stoffer hentet i Paris :-)
mette
24. januar 2009 at 00:21Smukke stoffer! Og her ville jeg have sendt dig i IKEA :-D (http://www.ikea.com/dk/da/cata.....s/10120653)
Liselotte
23. januar 2009 at 23:14Regitze, det er en fantastisk og frygteligt fristende butik, men allerbedst er der den mest udsøgte betjening… og jeg er jo slet ikke forudindtaget ;-)
Helle K, det skal jeg nok få ødelagt ;-)
Merete, jeg elsker striber og kan lige se dem her forvandlet til store, smukke sofapuder :-)
Diana, vi har hver især vores svagheder, men vi er glade. Det sidste er det vigtigste :-)
Karin, jeg ER en heldig kartoffel :-)
Karin
23. januar 2009 at 22:56Du er en heldig kartoffel. Dejligt :-)
diana rose
23. januar 2009 at 21:32Kæreste Liselotte.
Om man bruger penge på fede magasiner, garner, stoffer eller andet der bringer glæde igen og igen ved gensynet, er det hele værd. Man glædes over farver, former opstillinger, resultater og suger til sig – og har en god fornemmelse i maven. Jeg er selv på stoffer til patchwork, og køber selv om jeg ikke har råd eller plads efter at være flyttet i lejlighed, men jeg MÅ EJE, og glædes gang på gang, og det kostermen det er det hele værd, så jeg forstår dig.
Glæder mig til at se de smukke puder.
Week-endhilsener fra Diana
merete
23. januar 2009 at 19:54det er da helt vidunderligt. striber er der noget bedre. det skulle lige være prikker. sikke noget med din veninde. rigtig ærgerligt at skulle igennem sådan noget som butiksejer. det er vist svært i forvejen, lige nu.
Helle K.
23. januar 2009 at 19:14Sikke noget lækkert stof – totalt smukt, smart og eksklusivt :)
regitze
23. januar 2009 at 18:32åh. jeg hørte godt radioavis den morgen og tænkte
åh. bare den ene butik ikke er Liselottes tantes.
så er der fanme nogen, der har stjålet min bikerjakke i toscanalam. hvis jeg hører NOGET som helst..
jeg glæder mig til at besøge din tante Rohrmann en dag. der må dufte helt fantastisk.
Liselotte
23. januar 2009 at 18:00Jeg synes vist bare, at jeg er ualmindelig heldig med sådan en hjerteven, ja, jeg gør :-)
Anne
23. januar 2009 at 17:14læste godt et nyhedsbrev fra tanten…godt hun ikke sådan er til at slå ud, for indbrud er så krænkende…skal nok sige til, hvis jeg bliver tilbudt en pels,skind eller andet godt fra butiken :-)
Og stoffet…super :-)
Lene
23. januar 2009 at 16:33Sikke en pakke at glæde sig til, det bliver super flot i din flydesofa :-)
Hende med vind i håret
23. januar 2009 at 16:31WOW! Det er super flot! Faktisk synes jeg det er flottere end det de ‘originale’ puder er syet i – den lilla er da top lækker.
Og hvor er du heldig at hun tænkte på dig da hun så det.
Kigger tit forbi herinde og har tilladt mig at linke fra min egen temmelig jomfruelige blog.
Tina - omme i London
23. januar 2009 at 16:16Fedt – sikken en veninde at have!
Gitte
23. januar 2009 at 15:44PS: Mit soft er fra Stof og sTil – på postordre – ikke nær så eksotisk som dit ;-)
Gitte
23. januar 2009 at 15:44Ser super skønt ud dit stof ;-)
Har også lige syet puder – efter at have frisket læddersoferne op med sort maling (se på Kreativiteter……) Søren udfoldede sine kunstneriske evner da han var 2½ med kuglepen på vores daværende rødbrune læddersofaer, hvilket jeg forsøgte at fjerne med mælk – hmmmm ikke en succes!!!! En veninde foreslog at jeg malede dem. Og det gjorde jeg så. Skal friskes op engang hver 3. / 4. år – og så ligner det helt nye sofaer.
Astrid
23. januar 2009 at 15:37Åh, sådan en tante skulle man have – og du er sikkert god til at sætte pris på hende! Dejlige ting – så må du i gang med puderne! :)