Torsdag i januar

Jeg har været inde i centrum. I bil. Parkering er en udfordring, men det lykkedes og jeg var svært tilfreds. Inde på Banegården ligner alt sig selv. Tog udenfor og tog indenfor. Og Aalborgtårnet.

Jeg glemte helt at se, hvad det koster at tage en tur med toget. Sikkert en tier.

Engang kostede det nærmest ingenting og jeg syntes, at det var en stor oplevelse at komme på Banegården og få lov til at kaste en mønt i udstillingens møntsprække og siden se toget køre rundt og rundt. Det er mange år siden. Siden har Oline kastet en mønt eller to i sprækken, når hun og Alexander en sjælden gang har været forbi, for at tage imod, men det er ikke os, de bliver rige på.

Aalborg er grå i dag. Mildest talt grå.

En tung dyne af skyer ligger over byen, men de snakker om sne i løbet af dagen og så bliver det vel smukt og hvidt og lyst og… eller også gør det ikke. Vi får se, men i hvert fald holder vejret ikke meget af byen i dag.

Ovre på J.F. Kennedys Plads har de stadig ikke fået fjernet lysnettene fra træerne, men der er ikke længere lys i dem. Det er slut og om lidt kommer de formentlig og fjerner de sidste rester af december.

Ved siden af Banegården er nedgangen til tunnelen, som fører os under jorden og til de relevante spor, hvis vi da ikke vælger at fortsætte helt over til Kildeparken.

Jeg valgte at gå udenom. Hen og hente bilen, for at køre hjem igen efter endt gerning. Det blev noget af en oplevelse.

En ældre mand i en Ford Cortina, man har jo nærmest glemt, at den bil eksisterer, havde taget kampen mod verden op. Han kørte HELT op bagi mig, da vi måtte holde for rødt, lavede hjulspin om hjørnet, for at komme ud og overhale mig og siden tog han den ud af Sønderbro med mindst hundrede i timen, mens han nåede at overhale to og underhale tre. Imponerende aggressivt og ualmindelig modigt. Eller talentløst…

Vi mødtes i lyskrydset ved Ny Kærvej, hvor jeg kiggede ind i bilen. Ved siden af den vrede chauffør sad det, der formentlig var konen i det ægteskab. De var af den generation, hvor man med rimelighed kan antage, at hun aldrig nogensinde har fået taget kørekort og derfor er tvangsindlagt til hans alternative omgåelse af færdselsloven. Jeg blev så glad for mit kørekort lige der. Sådan skal der ind imellem så lidt til at glæde mig. Nu er det en kop kaffe, der kan få lov til at holde for.