21

Sæbemundsvaskeklar

Når jeg skriver her, er det i et sprog, som er rimeligt pænt. Altid. Sådan skal det være.

I virkeligheden lyder jeg ofte som en havnearbejder. Eller det der er værre, men det smitter heldigvis ikke mere, end min datter har et usædvanlig nydeligt sprog, når hun er ude. Hjemme lader intet til at bide på hende, intet at forarge hende eller på anden vis kunne bringe hende fra koncepterne. Her til aften sidder vi og ser Nyheder, da jeg pludselig udbryder…

– Gud, det er da Xxxx!

– Hvem er det?

– Det er en, jeg har knaldet engang.

– Nå, okay…

Treogtyve sekunder senere…

– Det gjorde du meget godt, mor. Han er da mega lækker.Var han god?

Det er godt, at der ikke er direkte transmission fra matriklen. Både vores konversation og sprog kunne trænge til en opstramning.

Du vil sikkert også kunne lide