Så går tiden med det…

Resten af familien sover og her er stille bortset fra de lyde der fremkommer, når jeg rydder op og smider ud. Kaos hersker her i mit værelse, men jeg er på vej og det er slet ikke så skidt, at det ikke bliver godt for noget. Her ender med orden. Bogreol fyldt med inspiration er klaret og nu står det hele lige ved hånden, så det er, som det skal være.

Sofaen er kommet på plads. På væggen bag den skal tapetet ned. Jeg vil have rå vægge, så den skal pudses og males, når tid er til den slags. Bagefter sætter jeg en kæmpestor opslagstavle op bagved. En blød masonitplade med et smukt stykke stof. Måske noget fra Liberty. Jeg elsker deres stoffer og de har været svære at skaffe i mange år. Nu får de en revival og det er igen nemt, at finde dem, men jeg ved også, at de opslagstavler jeg har lavet, har fungeret bedst, når jeg bare har beklædt dem med hør. Fornuft og fantasi følges ikke altid ad, men når tiden kommer, ved jeg, hvad jeg vil have.

Der smides ud med hård hånd. Planen er også, at jeg skal have ryddet op i alle mine strikkebøger. De af bøgerne, som jeg ikke længere anvender, skal sælges videre. Så kan andre få gavn af dem.

Der skal ryddes op i garnet endnu en gang. Jeg er et underlig blandet menneske, som elsker orden og egentlig fungerer bedst i et minimum af det, men de ting jeg brænder for, ender altid i kaos. Når jeg lader fantasien arbejde, går det galt med den orden. Så hiver jeg ned af hylderne og smider tilbage igen, men i spredt orden.

Der er millioner af magasiner, som skal sorteres. Der er have-, bolig- og strikkemagasiner, som skal ordnes. Nogle skal gives videre, så andre kan glædes. Andre skal bare ordnes, så de igen er til at overskue.

Der er hele bordet, som er fyldt med papirer, bøger og småting. Det hele skal sorteres, så der igen er orden. Det er sorteringen, som tager tid. Ufatteligt, som jeg har en tendens til at lave bunker. Høje, ustabile af slagsen og sjældent med andre fællesnævnere end den, at jeg har smidt dem der.

Om nogle timer vender det hele forhåbentlig rigtigt og så kan jeg vel starte på stuen, som lige nu er okkuperet af Oline, som tog det helt bogstaveligt, da jeg i går sagde, at hun var flyttet ind i sofaen. Hun ligger derinde og sover med en tændt computer ved siden af. Hun er vel besvimet engang i løbet af natten, da hendes forældre forlængst var taget af sted til drømmeland. Tossede unge, men hun får lov, for jeg har vist rigeligt at gøre lige nu og så går tiden da med det.