Inde i min stue står starten på den nye sofa. Båret ind i ly af natten, er den endt midt på gulvet, hvor den står og venter på resten af elementerne. Det bliver spændende. Jeg kan næsten ikke vente, men fredagen starter sagte med kaffe, god tid og ro. Vi trænger, så sådan bliver det.
Jeg skal på arbejde, men først til direktørtid, så der er masser af minutter at tage af. Kenneth starter med at tømme vognen for de ting, som ikke er sofa, så vi kan komme til. Imens drikker jeg en kop kaffe, nyder stilheden og det faktum, at det er fredag og weekenden venter lige om hjørnet. Den kommer belejligt. Jeg trænger, så jeg glæder mig.
Ugen har været fyldt med småopgaver, men et par af dem har trukket store veksler på mennesket Liselotte og det kan jeg godt mærke, nu hvor vi nærmer os enden på den. Jeg trænger til den tryghed og ro der ligger i at være hjemme, med familien puttet ind under mine vinger – eller mig puttet ind under deres. Vi kan vel skiftes. Det bliver godt, så fredag kom an.
7 kommentarer
Julia
16. januar 2009 at 18:24selv efter en helt almindelig uge har jeg det sådan. KH
Karin
16. januar 2009 at 12:46Hvis vi udelader alt omkring sofa, Kenneth og kaffe og at møde sent, så kunne jeg selv have skrevet det indlæg ;-)
Det jeg prøver at sige er at min uge også kradser nu og at weekenden med trygt og godt selskab, ro og tid bliver godt.
PETER
16. januar 2009 at 11:22go’ weekend :-)
Tina - omme i London
16. januar 2009 at 10:58Lige pludselig er det fredag fyraften og saa kan du hive hele familien med i den nye sofa og lukke resten af verden ude. (((((((Liselotte))))))))))))
Lotte
16. januar 2009 at 10:28Lad os angribe fredag. Synes også jeg trænger. Afleverede mit speciale igår, og den slags efterlader en med en fuldstændig brugt fornemmelse. Så nu vil jeg nyde ikke at skulle tænke på teoretiske vinkler og mulige pædagogiske handlemulgheder, bare for en tid til jeg får job.
Nyd din fredag.
Elin
16. januar 2009 at 09:45Jeg har drukket min tredje kop, så nu skal jeg vist ud og bestille noget . . .
Held og lykke med sofa-projektet :-)
Stine
16. januar 2009 at 09:25Hvor lyder det hyggeligt. Jeg tror jeg vil efterligne og lave en kop kaffe, som jeg kan hygge mig med :-)
God fredag!