Oline og jeg er alene hjemme. Det hygger vi os vældigt med. Vi savner med anstand og nyder i stedet, at vi kun er to, der skal blive enige om menuen, hvem der skal have den gode ende af sofaen, hvor skabet skal stå og alle de andre ting, man skal have konsensus omkring, når man er en familie.
Kenneth er på forkant med tingene og sender et “Der ligger kylling i køleskabet” af sted, inden han bevæger sig ud i verden. Den er fin, tænker jeg. Oline tænker en Curry. Jeg har bare overset én ting. Det er en friskslagtet, økologisk og HEL kylling, som ligger derinde og glor på mig, da jeg endelig får mig svunget op til madforberedelser.
Jeg laver sjældent mad. Jeg er kommet helt ud af træning og hvor pinligt det end er at indrømme, så har jeg ikke haft en hel kylling i hænderne de sidste femten år, så det…
Til mit store held ringede mor, mens jeg stod midt i grøntsagsnitningen. Jeg fik spurgt hende, hvad man gør med sådan en svend og uden at miste ansigt, kan jeg nu servere helstegt kylling om 1½ time.
Du har bare af at holde din mund, hvis du møder Oline, for jeg har stadig omtrent heltestatus og den ville ikke holde længe, hvis hun vidste, at jeg er så elendig i et køkken, at en hel kylling kan gøre mig perpleks. Jeg er simpelthen blevet både madblond og madblind. Det kan gå ned ad bakke for enhver…
28 kommentarer
Randi
16. januar 2009 at 17:58Jeg kogte en hel kylling (dansk, økologisk) i går og pillede den efterfølgende til en omgang klassisk kylling i karry.
Der blev præcis en tredjedel til hunden, en tredjedel til skraldespanden (nej jeg kogte ikke suppe på benene) og en tredjedel til Anton og jeg :-)
Men jeg er så heller ikke spor nærig med hvad der måtte sorteres fra til den firbenede :-)
Synes det er meget hyggeligt med sådan en hel kyllingefætter engang imellem.
Liselotte
16. januar 2009 at 07:33Karen, jeg kan godt lidt at lave mad, men jeg gør det så sjældent, at jeg nærmest har glemt hvordan og du har ret, klokken 23.30 er lidt sent for kylling :-)
Sissel, det er jo sådan, det er. Masser af bøger om det vi ikke kan ;-)
Tina, jeg gætter på, at du er kokken i jeres hjem ;-)
Britta S, jeg synes det er genialt, at du lærer sønnike at tage over :-)
Britta S
16. januar 2009 at 02:06Jeg må indrømme at det også er sådan jeg laver en hel kylling. Der er jo ingen grund til at gøre det hele så kompliceret ;-) Og jeg kan alligvel ikke lave grydestegt kylling som min mor gjorde.
Jeg kunne nu godt tænke mig en mand der lavede mad bare en gang i mellem – men jeg vil ikke af med ham jeg har. Så der er kun et at gøre! Jeg er ved at oplære sønnen i kogekunsten ;-)
Tina - omme i London
16. januar 2009 at 00:54Det lyder virkelig som et luksusproblem for mig. :)
Sissel
16. januar 2009 at 00:32hihi – som min mann bruker å si;
“Det kunne vært skrevet bøker om alt jeg ikke kan, -det er har de søren meg gjort også! “
karen
15. januar 2009 at 23:35det er jo det som er kunsten å lage mat – gode råvarer – så litt kjærlighet, omsorg og sulten forventing – og vips!
jeg tror du er en matkunstner – nei jeg er sikker!
og takk for tipset – nå fikk jeg vann i munnen og lyst på kylling- litt problematisk siden klokken er 23.30 og jeg skal på jobb i morgen tidlig…
;-)
Liselotte
15. januar 2009 at 23:15Fisker, hun skal bare spørge, så er jeg klar ;-)
Mille, den sne… jeg misunder jer den frygteligt lige nu :-)
Karin, den var så nem, at det er til at grine af… og smagte af en million :-)
Charlotte, det skulle vise sig, at det slet ikke var dumt. Heldigvis :-)
Dortheivalo, der er så meget, jeg ikke kan. Der er også meget, jeg kan. Ligesom dig og alle andre, men tusinde tak for de søde ord :-)
Dortheivalo
15. januar 2009 at 22:39og jeg har endda lige bildt alle “mine læsere” på min blog ind, at du kan det hele..hmmm.. skidt pyt med dine manglende evner eller måske er det rettere lyst (og hvis du så tilogmed har en god kok i huset) for du er da i sandhed så eminent til så mange andre ting..
Charlotte Illum Larsen
15. januar 2009 at 22:32jamen så kan kogekonen fra Ærø da lige springe ind med en bemærkning om at det ikke ser helt tosset ud det du har gang i der
Karin
15. januar 2009 at 22:12Det lyder som en lækker omgang kylling og må da afprøves. For jeg er helt bestemt hel-kylling-svag.
Mille
15. januar 2009 at 22:12…og sikke en tillid han har til dig, din mand!
Mht. sne i Sverige så kan jeg meddele at det lige i öjeblikket er sådan at, meget sne har vi lidt af. Sidste uge=et pänt lag 10-20 cm.
Siden i söndags = nada…Men det kommer da…igen….snart!!! Med snelygter og snemänd og sneengle og hele molevitten, yes!
fisker & fernández
15. januar 2009 at 22:05Jeg tænker, at mødre er gode at have. Sjovt har de oftest svaret på det man søger. Og nu har du det også, når Oline engang ringer til dig og spørger til en hel kylling :-)
Liselotte
15. januar 2009 at 21:30Tine, jeg er en utrolig heldig kartoffel – og jeg prøver at huske at påskønne det :-)
Ja, det er skønt at bytte “pligter” engang imellem, men vi har, efter mange års øvelse og forsøg, kastet os over spidskompetencerne hver især herhjemme. Det virker :-)
Tine
15. januar 2009 at 21:25klar over…
Tine
15. januar 2009 at 21:25Hvor er du en heldig kartoffel – men det er du vist godt over. Ham Kenneth er en super ægtefælle. Min kæreste har godt nok også lavet aftensmaden i dag, men det er ikke noget, der sker hver dag!!! Han kastede sig ud i en selv-komponeret wok ret med kylling – smagte rigtig godt.
Dejligt når man kan slippe for én af de mange pligter.
Tror jeg vil prøve din opskrift snart!
Hilsen
Tine
Liselotte
15. januar 2009 at 21:19Der er jo masser af herlig trøst ovenfor – og mange medsøstre, som også ville glo lidt nervøst på kyllingen, kan jeg se ;-)
Faktisk endte det med at være en af de bedste kyllinger Oline og jeg længe har smagt og det er da morsomt, for det er skjulte talenter, hvis der er tale om den slags, når det kommer til dagens aftensmad. Masser af gode rodfrugter, bouillon til de var dækket og så kyllingen på toppen med masser af salt og peber og krydder. Ind i ovnen ved 175 grader i næsten to timer. Vupti… en mør, sprød og absolut ikke tør kylling lige til sultne maver.
Nu slår vi dem. Maverne altså. Langsomt og med kaffe og strik for mit vedkommende. Oline skriver (påstår hun med musikken drønende ud af hørebøfferne) engelsk stil. Ha! Som om…
Karin
15. januar 2009 at 20:26Men UG for gåpåmod – dét skal du have.
Det ser forresten lækkert ud… og er det ligefrem flertallet af danske kvinder der ved hvordan man tilbereder en hel kylling? Jeg tror det ikke….
Olines
15. januar 2009 at 20:12Jeg vil gerne være med her og bekende, at køkkenet absolut heller ikke er min foretrukne plads i hjemmet. Jeg gør alt hvad jeg kan for, at slippe og de sjældne gang jer alligevel ender der føler jeg mig som en elefant i en glasbutik.
Deborah
15. januar 2009 at 19:58Til gengæld er der få, der kan strikke og designe som du, så tag du det bare roligt – og Shhhyyy siger ikke noget til Oline ;-)
Karen Marie
15. januar 2009 at 19:05En ting er ikke at være mester – en anden ting er at trives med ikke at være det. DET er fantastisk.
Velbekomme!
Dot
15. januar 2009 at 19:05Madblond og madblind – hvor er det fantastiske ord, dem låner jeg lige. Så kan du til gengæld altid hente hjælp til hele kyllinger eller ål hos mig ;-)
Bon appetit!
Sifka
15. januar 2009 at 19:03Du er i sandhed et dejligt et af slagsen:)
Anette
15. januar 2009 at 19:02Jeg hopper også på den der med ikke at være nogen ørn i et køkken. Håber det smagte godt.
Pernille
15. januar 2009 at 18:53Jeg kan godt lide at lave mad – men kun når der kommer gæster og der er tid og det kan planlægges flere uger før (ellers er overhovedet ikke typen der planlægger)
Til daglig vil jeg helst ikke og har heldigvis en anden der gider og børn der er ved at være gamle nok til at kunne og ville selv (det betyder ikke at jeg slipper)
Men sådan en hel kylling… jeg ville løbe panikslagen væk :)
Anne
15. januar 2009 at 18:39du gør mig så glad, for så er jeg ikke alene i denne verden om, ikke at være en ørn i et køkken :-) …
Pernille
15. januar 2009 at 18:33Jeg havde straks kastet den i en gryde og serveret den med kartofler, agurkesalat og ganske usund fed brun sovs ;-)
Men det er måske mere sommermad?! :-)
….og billedet ser også meget mere avanceret ud end mit forslag kan jeg godt se…
Liselotte
15. januar 2009 at 18:33Sifka, der er millioner af ting, jeg ikke kan. Jeg er meget menneske(lig) ;-)
Jeg håber, at det ender godt, men det er ikke til at vide ;-)
Sifka
15. januar 2009 at 18:32At det ikke er alle ting, man behersker til topkarakter, gør bare én mere menneskelig:) Det ser lækkert ud.