Nogle af de tunge sten falder af mine skuldre. Angsten har gnavet sorte huller i min sjæl, mens jeg ventede på i dag. Jeg var så frygteligt bange, for der er ikke flere kræfter at dele ud af lige nu. Jeg er brugt i bund og jeg ved det, så da beskeden om, at mor skulle til akut mammografi kom, gik min verden i sort og angsten flyttede ind.
Kenneth tog med hende. Han er min helt. Også hendes. Nu er det overstået. Alt var normalt og der er ingen grund til andet end stille taknemmelighed. Og ro indeni, men den kommer ikke lige med det samme. Om lidt, tror jeg, for jeg bærer rundt på et alarmberedskab, som er slået helt ud af kurs efter års konstant angst for at miste. Og af at vide, at tabet er en uundgåelig del af det at leve.
Hvis jeg vidste, hvem der havde lommer fyldte og var klar til at dele ud, ville jeg bede om ro, regelmæssighed og så lige en snert kedsomhed. Det ville være i orden med mig for en tid. Tak.
34 kommentarer
Liselotte
14. januar 2009 at 10:54Pyha, som jeg nåede at tænke mange tanker, fordi huden er så forbandet tynd, men i dag venter hygge, snak og dejlige timer forude, så jeg er vist bare sådan rigtig glad :-)
Anita
14. januar 2009 at 08:39Falsk alarm. Heldigvis! Og der må puuustes ud…
phenixmum
14. januar 2009 at 00:32Dette var jeg meget glad for at lese, kjære Liselotte – og noen hverdager kan man jo håpe på – men desverre ikke bestilles noe sted.
God klem til dere alle fra phenixmum
Tina - omme i London
14. januar 2009 at 00:27PHEW Liselotte – det var en gyser! Hils din soede mor og giv hende et knus fra mig. Hun giver dig garanteret et igen og det kan vi saa sige er fra mig. Jeg kan godt forstaa hvis du er tyndhudet!
Kirsten
13. januar 2009 at 23:22Du kan tro jeg skal se, om jeg kan finde en kuvert der er egnet til indholdet, Liselotte :-)
Fríða
13. januar 2009 at 22:30aaahhh, det gör godt efter sådan én omgang at kunne trække vejret dybt og ånde langsomt ud, Puha!!!! mange varme tanker og cyber knus til dig og dine.
kh.fra Island
Frida
Laila
13. januar 2009 at 22:01Åh.. det var godt.. Kom kedelighed!
Lene
13. januar 2009 at 19:39Hvor er det godt at læse at det var falsk alarm, og godt at man er to, som kan deles om at være stærk og bange. Det er tosomhed når det er bedst. knus herfra :-)
Cathrine
13. januar 2009 at 19:28Jeg er så glad på alle deres vegne at undersøkelsen gikk bra, og at alt er ok. Klart at det er en påkjenning uten like før man vet svaret, men heldigvis gikk det bra denne gang!!
Valdemarsro.dk
13. januar 2009 at 18:04Jeg drysser gerne lidt ro og regelmæssighed, jeg har ikke overflod af kedsomhed men det jeg har kan du få.
Godt at høre at det gik godt med din mor.
Maria Jensen
13. januar 2009 at 18:03Mange knus til jer alle!
hvor er det dejligt og høre at alt gik godt!
KNUS Maria
Lisbeth Bula
13. januar 2009 at 17:59Godt å høre. Jeg skjønner litt av den beskrivelsen av konstant beredskap som du har lært gjennom år med redselen for å miste.
merete
13. januar 2009 at 17:55og så tror jeg på angsten bliver mindre af at kunne formulere sig om den. den bliver håndterbar og til frygt. og det er jo reelt. og du formulerer dig jo hele tiden.
Susan
13. januar 2009 at 17:54Godt at det var gode nyheder de kom hjem med.
Jeg sender dig gode ønsker om ro og kedsomhed, den ro du søger har vi heldigvis i familien lige nu, men hvor længe det varer ved man jo aldrig med halvgamle forældre og endnu ældre svigerforældre, så vi nyder det og jeg deler gerne med dig.
merete
13. januar 2009 at 17:52ja det er opslidende når katatstrofe eller blot katastrofestemning sætter ind. tungt opslidende og hårdt. og du har jo oplevet det, alle kalder det værste, for et øjeblik siden. så du har selvfølgelig ikke plus på den konto. hvor er jeg glad på din og din families vegne, at faren er drevet over for nu. lidt retfærdighed er der da til, en gang imellem.
håber på kedsomhed i metermål til dig. man kan altid fylde tiden ud med stribede sysler.
kirsten pauli
13. januar 2009 at 17:39…then, when it seems we will never smile again, life comes back…
de ord, har hjulpet mig meget..liselotte.
godt nyt om din mor..
Anne
13. januar 2009 at 17:20et pust af gode tanker og kedsomhed pustes lige afsted , over mod dig :-)
Liselotte
13. januar 2009 at 17:20Jeg er lettet og glad. Let om hjertet og træt som et alderdomshjem, fordi alle kræfter er lagt i at håndtere den forbandede angst for alvorlig sygdom igen.
Jeg tror angst for det ukendte og angst for at miste er et par af livets præmisser. Jeg tror ikke det hverken kan eller skal behandles. Det er helt naturligt, at ængstes engang imellem.
Det er først, når angsten tager magten og ikke længere har bund i noget reelt, at den bliver svært håndterbar og livet alt for svært. Så skal den gerne behandles og det skrøbelige menneske tages i hænder, som rummer kærlighed, omsorg og tålmod.
At ængstes er efter min overbevisning et grundvilkår for de fleste, men det er energikrævende, mens det står på.
Nu er der ro igen. Jeg nyder det og deler gerne ro, regelmæssighed og en lillebittesmule kedsomhed med dig, Kirsten. Kan den slags sendes i en kuvert?
Nadia
13. januar 2009 at 17:17Et overskuds varmt klem til dig i Gug fra København
Kirsten
13. januar 2009 at 17:12Jeg har det hele. Både ro, regelmæssighed og en lillebittesmule kedsomhed, og jeg vil SÅ gerne dele med alle dem der trænger til det. Især dig, Liselotte! Nu mangler vi bare at finde ud af hvordan det rent praktisk lader sig gøre… ;-)
Mette
13. januar 2009 at 17:06Liselotte, hvis du finder ud af, hvem der har fyldte lommer og er klar til at dele, så sig til. Jeg trænger så hårdt.
Dot
13. januar 2009 at 17:05Dorthe- kender du bogen, “Kærlighedens pris”?
Dorthe
13. januar 2009 at 16:53Hej Liselotte,
Hvor var det dejligt nyt med din mor. Heldigvis kan det nogen gange være falsk alarm.
Mht. at miste så husk på ‘Kærlighedens Pris’: Prisen for at elske er at det gør ondt at miste – men det er så langt at foretrække end aldrig at have elsket.
/Dorthe
Anni
13. januar 2009 at 16:48Gud ske tak og lov.
kokken
13. januar 2009 at 16:47:-) Godt nyt! Kram til jer herfra….
Dot
13. januar 2009 at 16:05Ikke al angst kan behandles. Den for livet og døden må vi fumle os frem til at leve med. Glæder mig, at dagen ikke bragte mere mist med sig.
Julia
13. januar 2009 at 15:55Kære Lise-Lotte, Hvor er jeg glad på dine, din mors og jeres families vegne over de fantastiske nyheder. Man kan blive så angst at man ikke kan overskue, hvilket ben, man skal stå på, ejheller, hvordan det nu i virkeligheden er man skal trække vejret. De kærligste hilsener, Julia
Sifka
13. januar 2009 at 15:37Alt er godt, Liselotte. Lad os tage en omgang hverdage, stille, rolige og en smule kedelige. God ide:)
Kari
13. januar 2009 at 15:33SÅ godt med gode nyheter :-)) Nyt det! Uansett hvor sterk man er når de negative kommer, så er man aldri forberedt. Ha en fortsatt fin dag. Det fortjener du!
mette lykke
13. januar 2009 at 15:32Det glæder mig, at roen kan sænke sig støt og stille over jeres hjem.. Med den kommer også regelmæssigheden. Kedsomheden bliver det nok værre med, du er jo så god til at gøre noget godt for dine og dig….Men hvid den kigger forbi, er jeg sikker på den føre godt med sig.
Ella
13. januar 2009 at 15:24Åhhh, sikke en lettelse, Liselotte – jeg forstår og kender din katastrofeangst – den er ikke til at komme fri af, når man som du har oplevet det ene tab efter det andet, de seneste år. Nu må livet gerne blive kedeligt uden de store udcving – helt enig!
Helle
13. januar 2009 at 15:10Åh hvor var det godt, at alt er godt ! Jeg kender den, altædende angst. Pt. er den min følgesvend. Min mor er i kemobeh. Hun mangler 2 behandlinger, så er det forhåbentligt DET.
Håber der bliver rigtig kedeligt, i Gug, fremover.
Kærlige tanker.
Marina
13. januar 2009 at 15:07Kære Liselotte. Jeg forstår dig. Når man har haft et tab som dit går man i baglås når andre potentielle katastrofer kommer for tæt på. Det er ikke rationelt, det hjælper ingen, allermindst en selv, men det er bare sådan det er. Hvis jeg kunne gav jeg dig et knus idag for jeg tror du trænger til det. Godt at vide at der er andre omkring dig der har varme favne.
olga
13. januar 2009 at 15:03godt at du og din mor har kenneth,
og glædeligt at det var falsk alarm,
og se så at få behandlet din egen angst,
den er dræbende, og angst kan sætte sig,
så den bryder ud igen og igen,
og sårbar, det er du , efter alle årene, med alexander.
rigtig glad hilsen til dig og dine