34

Lad det bare blive kedeligt for en tid…

Nogle af de tunge sten falder af mine skuldre. Angsten har gnavet sorte huller i min sjæl, mens jeg ventede på i dag. Jeg var så frygteligt bange, for der er ikke flere kræfter at dele ud af lige nu. Jeg er brugt i bund og jeg ved det, så da beskeden om, at mor skulle til akut mammografi kom, gik min verden i sort og angsten flyttede ind.

Kenneth tog med hende. Han er min helt. Også hendes. Nu er det overstået. Alt var normalt og der er ingen grund til andet end stille taknemmelighed. Og ro indeni, men den kommer ikke lige med det samme. Om lidt, tror jeg, for jeg bærer rundt på et alarmberedskab, som er slået helt ud af kurs efter års konstant angst for at miste. Og af at vide, at tabet er en uundgåelig del af det at leve.

Hvis jeg vidste, hvem der havde lommer fyldte og var klar til at dele ud, ville jeg bede om ro, regelmæssighed og så lige en snert kedsomhed. Det ville være i orden med mig for en tid. Tak.

Du vil sikkert også kunne lide