Jeg har to hængepartier. For alvor. Lovet i et øjebliks svaghed, for jeg kender mig jo. Jeg er så sen i optrækket, når det er noget, som ikke improviseres, men ligner bestillingsarbejde. To små drengetrøjer. Stribede og til nogle af de kønneste drenge, jeg nogensinde har set.
Mon ikke jeg skulle afprøve, om denne her kombination duer. Jeg tror det næsten.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
hannekludekone
13. januar 2009 at 08:28Uld er godt, mine vil også gerne bruge det, jeg strikker til dem, selv den yngste, som måske syntes, det kradsede lidt (og det er 6-trådet strømpegarn), men med en t-shirt under, så synes han, den er dejlig varm og rar.
Jeg er spændt på at se de trøjer, for jeg har noget lækkert brunt, som jeg ikke rigtig er kommet i gang med.
Liselotte
12. januar 2009 at 23:36Uld er godt. Sådan er det bare, Merete :-)
merete
12. januar 2009 at 23:18skønne farver og tweedy garn. jeg elsker børnetøj i voksengarn. og børn skal gå i uld. ingen jeg kender brokker sig.
Liselotte
12. januar 2009 at 21:40Lisbeth, jeg er næsten færdig med kroppen til den to-årige, så det går fremad. De drenge bliver toplækre :-)
Lisbeth
12. januar 2009 at 21:25Er helt sikker på drengene ikke klager!! Lækkert garn, lækre drenge, lækker strikkerinde og fotograf (som har fået lov til at “skyde” løs) – så kan det vist ikke gå helt galt;o) Fantastisk at du gider – på trods…;-) Glæder mig til at se resultatet!
Liselotte
12. januar 2009 at 18:50Garnet er ganske rigtigt uld, men dejligt blødt. Jeg er sikker på, at drengene ikke klager :-)
Garnet er lidt fra udsalg og lidt fra lageret :-)
Fríða
12. januar 2009 at 18:39mmm, sikke dejlige farver, og sikke noget dejligt garn! suuuuk, den der kunne komme på sådan et garnudsalg som du har var til i efteråret! ja, jeg formoder garnet er derfra.
kh.fra Island
Frida
Frau Putz
12. januar 2009 at 18:12UHA… Fine farver, men ULD???
Mine unger nægter sådan noget “krads”. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor gamle fyldet til trøjerne er…
Pernille
12. januar 2009 at 17:56Åh, hvor jeg kender det. I det øjeblik jeg siger ja, mener jeg det – helt fuldt og fast… Derefter ved jeg ikke rigtigt hvad der sker… glemmes, ønskes hen hvor peberet gror… eller noget.
Jeg har det ligesom dig. Når det ligner bestillingsarbejde, står jeg nærmest af, mens jeg gerne laver alverdens arbejde for andre, når bare jeg bestemmer og udvikler og ingen ved det :)
Jeg prøver at øve mig i ikke at love mere, end jeg helt sikkert ved jeg kan holde :)
Catarina
12. januar 2009 at 17:42Selvfølgelig bliver de små trøjer super, det plejer dine striks jo. :-)
Gitte
12. januar 2009 at 17:15Er sikkert på at det bliver 2 skønne trøjer ;-) når de kommer fra din hånd.
Åh – hvor jeg kender det med forvirrede morgener – ånder tit lettet op når jeg sidder på min pind på arbejde og i fred og ro nyder dagens første kop kaffe.