15

Kuriosapingvin og tidstyv

Da Steen var forbi sidste gang, havde han en lille overraskelse med i lommen. Den var virkelig lille, men dejlig og sød og nu Olines yndling. En lille glaspingvin. “Det er mit absolutte yndlingsdyr”, sagde Oline straks, tog den til sig og siden er den blevet beundret mange gange.

Den bor på vores Kuriosahylde. Lige under tallerkenerne bor den. Der står den sammen med alle de andre, sjove og underfundige ting, som er blevet os til del gennem tiden.

I dag flyttede den ind på Hirtshals Fyr under stor festivitas. Det var lige før der var balloner, champagne og hornmusik, men Oline nøjedes med at afsynge nationalmelodien og erklære den nye pingvinbolig for åben, mens hun digtede en lang historie om pingvinens fremtid, som fyrtårnbestyrer.

Kan man så konkludere, at lektiekoncentrationen er for nedadgående? Det tror jeg vist nok, at man kan.

Nu ved du det. Ser du en blå pingvin ved Hirtshals Fyr skal du altså ikke blive overrasket. Den er lige flyttet ind og vil gerne gøre nye bekendtskaber, siger Oline.

Du vil sikkert også kunne lide