24

Pine Wannabe

Det holdt hårdt, men det endte med at lykkes. Hold da op, som den trøje har drillet mig og jeg kan mærke, at min tålmodighed er næsten opbrugt, da jeg endelig får lukket den sidste maske af, men så mangler kun monteringen og for ikke at komme til at hade trøjen endnu mere, beslutter jeg mig for, at den skal være færdig, inden jeg går i seng.

Det bliver den…

Nu ligger den der. Fiks og færdig. Den er blevet rigtigt flot, men det er ikke takket være opskriften, men mere min intuitive tilgang til strik, som har reddet strikken. Jeg opgav at dechifrere opskriften, da jeg nåede til bærestykket, som på ingen måde gav mening for mig. Her fra gik det på bedste beskub og det gik.

Da jeg endelig nåede til at kunne prøve trøjen, sad den som støbt. Faktisk er jeg temmelig vild med den og jeg er så glad for, at jeg modificerede længden. Jeg er ikke god til en strik af denne type, som bliver for lang. Skal jeg have en lang strik, skal der ikke være rib forneden. Denne her slutter i livet. Det passer mig strålende.

Fakta er, at det skulle have været en Pine fra Amimono, men i grunden slet ikke er det, fordi jeg ikke forstod en halv meter af opskriften. Til gengæld var idéen god og den kan snildt eftergøres en anden gang.

Trøjen er strikket i to tråde shetlandsuld fra BC Garn. Jeg har ikke fået vejet trøjen, så jeg er ikke klar over, hvor meget garn der er brugt, men det er ikke meget. Knapperne er fra lageret. Jeg glemte, at jeg egentlig ville have vendt bagsiden udad på dem, så nu skinner jeg en smule, når jeg tager ud i verden, men det går fint an. Jeg skal nok blive glad for trøjen, som har været uforholdsmæssigt besværlig. Pinepause. Basta!

Du vil sikkert også kunne lide