På strikkefronten er der omtrent stille. Det er der flere grunde til. Den vigtigste er, at jeg har forsøgt at spare armene på trods af, at jeg kan konstatere, at de ikke påvirkes det mindste af strikkeriet. Man er vel en tøsetøs, så jeg har ikke turdet udfordre skæbnen overhovedet, men det er nu ikke den eneste grund…
Pine har drillet. I den grad! Jeg er i gang med at strikke den for femte gang. Jeg orker ikke engang begynde at forklare, men nu er den der endelig. Det har handlet om størrelsen, for jeg har tilsyneladende overvurderet mig selv og måtte en størrelse ned. Bagefter har det så handlet om ganske almindelig gemen dumhed. Mere end én gang. Dobbeltsuk.
Nu er jeg til gengæld tæt på målet. Det begynder at ligne noget. Det ender ved med en (modificeret) Pine, hvis jeg er heldig og ikke lader mig irritere yderligere af en opskrift, som er alternativt formuleret og derfor ikke til at gennemskue for mig. Jeg digter lidt her og der. Det fungerer. Man er vel modig, tænker jeg, når jeg ind imellem er ude i egne beregninger mere end noget andet.
Sidste ærme er på pindene. Om lidt starter patentpindene fra helvede. Alle masker, knapt 400 af slagsen, samles på én pind… sikke et fejlpotentiale. Pisosse…
13 kommentarer
Liselotte
6. januar 2009 at 11:20Jeg er ikke gode venner med de Isager-opskrifter. Jeg synes ikke, at de er nemme at forstå. Det er med garanti ikke alle, der har det på den måde, men for mig er de ikke formuleret klart og indlysende, så jeg døjer altså noget med dem… men så digter jeg lidt og så går det alligevel ;-)
Karen
6. januar 2009 at 09:29åh gud, så er det måske ikke lige en pine jeg skal kaste mig ud i! Kan bedst lide klokkeklare opskrifter :)
Annepålandet
6. januar 2009 at 00:32Hmm, jeg har lenge ønsket meg en Pine, men har lest på diverse danske blogger at oppskriften er vanskelig å forstå… Når den i tillegg ikke er på mitt eget morsmål, blir det kanskje enda verre – selv om dansk stort sett er lett å lese for oss norske.
Mørkegrønn, som furuen selv (antar det er pine=furu Isager mener med navnet, og ikke at den er en pine???), hadde jeg tenkt meg. Nå tror jeg jeg vil nøye meg med å nyte synet av dere andres. Lykke til med avslutningen – jeg er sikker på at den blir kjempefin!
Efi
5. januar 2009 at 22:16Ja den Isagerske familie og opskrifter er et kapital for sig – jeg har – tror jeg vendet mig til dem. Men pine er altså lækker når den bliver færdig – det siger min veninden i hvert fald – min første udgave af den blev også for stor, så nu er jeg gået i gang med en til mig selv – hun skal da ikke trippe rundt der foran næsen af mig – selvom hun selv har syet knapperne i.
merete
5. januar 2009 at 20:07jeg tror knap du får den af, når du først får den på. den vil jeg altså også strikke.
jeg tror dog det kan være farligt. det er sådan en alle kvinderne i min familie også mener de har fortjent. og skidt med optrevling. så holder garnet længere, som ejeren i sommerfuglen plejer at sige. den kvikke kanin.
Trine B
5. januar 2009 at 19:55Jeg har strikket en sommertop efter en anden Isager-opskrift – og den drillede også – både m. mærkelige (læs: uforståelige) forklaringer og deciderede fejl. Ærgerligt og irriterende – for designet er virkelig smart. Men mon ikke din pine ender med at blive go’?
Henriette
5. januar 2009 at 18:54Jeg er osse i gang med Pine. Måtte opgive opskriftens beskrivelse af patentstrikning, og ty til min gamle strikkebibel. Den er da til at forstå, osse for dummies;-)
Desværre tror jeg at min også er for stor, men vælger at fortsætte lidt endnu.
Er det ikke moderne med stor og rustik strik for tiden???
Liselotte
5. januar 2009 at 18:17Anette, det går fint, men der er ingen grund til at risikere noget som helst :-)
Randi, jeg tror på det sidste, men det er vel heller ikke udelukkende skidt, vel? ;-)
Randi
5. januar 2009 at 17:33Godt at høre at jeg ikke er den eneste som synes at opskrifter kan være “alternativt formuleret”! Eller også er det os, der har “alternativ opfattelse” ;-D
Anette
5. januar 2009 at 17:11Skønt at strikkeriet ikke påvirker dine arme men kan nu godt forstå du er lidt forsigtig :-)
Liselotte
5. januar 2009 at 16:43Anne, det ville jeg med sikkerhed synes var frygteligt hyggeligt, så du skal være velkommen :-)
Jeg tror også, at jeg bliver glad for den. Den har bare drillet mig så frygteligt…
Mokken, der er ikke noget mere irriterende, men måske er det bare fordi, du skal strikke noget helt andet ;-)
Mokken
5. januar 2009 at 16:40Ååhhja! Jeg har lige kylet et stykke strik langt ned i hjørnesofaens mange gemmesteder – har slået op til et helt gement, småkedeligt babytæppe omtrent 4 gange. Forkert antal masker. Flot. Så forkert mønsterrapport en to-tre gange. Flot igen. Så vrang, hvor der skulle have været ret – opdaget fire pinde efter, så jeg ikke orkede at pille op men trevlede hele baduljen. Grrr. Og da jeg så ville slå op for vel 6-7 gang, så ville garnet ikke mere og flossede halvvejs i opslåningen!
Jeg er nu ikke længere så sikker på det tæppes fremtidige skæbne. Brændeovnen står faretrudende tæt på mit foretrukne strikkehjørne. Jeg siger dig, hvis det ikke arter sig….. så….
:-|
:-)
Anne Dyrholm Stange
5. januar 2009 at 16:38Jeg kan komme forbi og snuppe et par pinde for dig ;-)
Du bliver glad for Pine, det er jeg sikker på, min er flittigt brugt, den ser skøn ud over alle de halvlange skjorter…