Det holdt hårdt, men det lykkedes til sidst. Nu sidder hun i sofaen, under dynen, som er slæbt ind foran tv’et. Hun er optaget af Stephen Kings Pulse. Jeg forstår ingenting… og jeg har forsøgt mig, men det blev mere til ærmestrik end film.
Hun synes, at den er fantastisk. Hun elsker gys, så det her er vand på hendes mølle. Der er gjort forberedelser, inden filmen er startet. Alt er indenfor rækkevidde…
Hun glemmer at spise det. Hun er faktisk ikke frygteligt vild med slik, men det skal være der. Lige indenfor rækkevidde. Det sørger hun for… og så kommer jeg forbi, trænger til, at vi igen kan se bordet og i det hele taget kan jeg lide, at der er fremkommeligt i stuen.
Hun opdager ingenting det første lange stykke tid…
Pludselig kigger hun rundt og udbryder…
Sig mig engang… hvor blev hyggen af?
Jeg synes, at den er lige her. Med ryddet bord, tændte stearinlys og en hyggelig film forude. Den næste får jeg nemlig lov til at bestemme ;-)
7 kommentarer
Liselotte
4. januar 2009 at 21:17Det har været rigtigt hyggeligt, Anette :-)
Anette
4. januar 2009 at 19:32Hvor hyggeligt med dyne, slik, film og godt selskab ;)
Liselotte
4. januar 2009 at 18:05Der er hygget igennem på sofaen i dag. Nu må jeg have en pause fra al den hygge, så jeg vasker lidt tøj, mens resten af huset har fattet den nye Wii… de er nemlig ikke færdige med at hygge, de to ;-)
Angående saltmandlerne, så er der en søgefunktion i sidebaren. Det er bare at skrive “Saltmandler”, så dukker de op :-)
Hønsemor
4. januar 2009 at 17:44Hej Liselotte og godt nytår.
Vil du hjælpe en lettere dement kone med opskriften på dine saltmandler– Jeg kan ikke finde den og der ventes folk, der forventer at de er på bordet.
Jer har lavet dem så mange gange, men hukommelsen er rungende tom. HJÆLP EN KVINDE I NØD.
merete
4. januar 2009 at 17:33guf og dyne. mmm. men idag ville det også være skønt at have et dejligt badekar at fylde. det overvælder to gange om året. for åh.
istedet på med røjserne og ud at få tankerne til at gå i takt.
Janne
4. januar 2009 at 17:16Hyggen…..jamen, det er da den man spiser……(åbenbart også selvom man ikke spiser så meget af den)
Charlotte Illum Larsen
4. januar 2009 at 16:10Hun skal da bare pudse brillerne eller noget – for den er jo lige der foran hende… med dyne om skuldrene – film og mor ved siden af ikke mindst. Hyggehilsner fra Ærø