65

Grænseoverskridende

– det er vel i grunden, hvad der kendetegner mit år, hvis jeg sådan skal dvæle ved det, men faktisk er det ikke noget, jeg bruger ret ofte, at dvæle altså. Jeg er mere sådan en, som falder, rejser mig og knokler videre. Måske en erfaring rigere, men sjældent alvorligt såret og sådan har mit år vel også været. En lang rejse med blå mærker, rifter og hurtigt videre. Altsammen fordi det har været grænseoverskridende.

Og så en masse grin. Jeg kan nemlig slet ikke lade være…

Det har været et dejligt år. Faktisk et ualmindelig dejligt, godt og solidt år. Det har været året, hvor min verdens forandringer for alvor er trådt i karakter. Et år, som har været brugt til at finde og vinde fodfæste i den nye hverdag, som er blevet min. Et år, som har givet mig Liselotte tilbage. Det har været dejligt at finde hende igen. Jeg kan endda lide hende og jeg kan konstatere, at hun er ikke blevet mindre farlig med årene, men hun er sjov, tosset og godt selskab, så jeg er vel tilfreds. Hun er også ærlig, kærlig og rummelig. Hun er faktisk helt okay, så jeg vil passe godt på hende i 2009 :-)

Jeg bruger ikke at love noget som helst. Næsten. Og slet ikke mig selv, så den der med nytårsforsætter, den kan du glemme. Der kommer ingen her fra. Der kommer til gengæld et ydmygt ønske om endnu et år, som ligner det, jeg forlader lige om lidt. Det har nemlig været godt. Mere er der ikke at sige om den sag. Rigtig godt og du, min læser, har været en del af det. Tak for det.

Tilbage er vist kun at ønske dig og dine et rigtigt godt nytår med masser af grin, godt helbred og tonsvis af kærlighed i enhver afskygning. Det sidste kan man aldrig få for meget af.

Du vil sikkert også kunne lide