10

Jeg tager mig lige sammen…

Nat blev til morgen, inden vi kom i seng. Forskellige omstændigheder gjorde, at klokken var næsten fem, inden vi tørnede ind, så jeg skal love for, at jeg har sovet længe. Ikke bare længe, men nærmest dagen væk.

Det ser ikke ud til, at jeg er gået glip af noget. Udenfor er der gråt. Indenfor stille. Jeg var ikke den eneste, som kom meget sent i seng. Jeg er den første, som er oppe. Godt vi ingen planer har, for det er ikke meget, vi kan nå med dagens mangel på tempo.

Dagens første kop kaffe venter på mig. Bagefter venter lidt praktisk arbejde. Vaskemaskinen, støvsugeren og en støveklud skal svinges, så her igen bliver til at være. Julens hygge har resulteret i rigeligt med hygge i form af spindelvæv, nullermænd og noget, der kan forveksles med mild kaos. Om lidt er det slut. Jeg tager mig lige sammen. Tror jeg nok…

Du vil sikkert også kunne lide