6

Til næste gang…

Egentlig stod jeg tidligt op, fordi Irene skulle komme forbi i dag, men ligesom jeg forregnede mig i går, forregnede Irene sig også og må erkende, at det må blive næste gang, hun er i nærheden, så i stedet er der tid til formiddagskaffe, strikketøj og stille julenydning. Julen er nemlig ikke overstået endnu for mit vedkommende. Den kan stadig forlænges nogle dage.

Nogle skal til byen og bytte gaver. Vi skal ikke. Vi skal bare hygge, lave ingenting og livsnyde. Det tror jeg lige, at vi kan finde ud af og mens jeg sidder stille og drikker kaffe, kommer Annemette frem fra dybet. Hun har det bedre. Det er godt at se, men det betyder også, at vi må vinke farvel til hende og Heidi lidt senere. Sådan må det være, men hvor har jeg dog hygget mig og som sædvanlig kommer jeg til at savne dem. Lige indtil næste gang.

Du vil sikkert også kunne lide