Der er spist frokost. Rester og nyt i en skønsom blanding. Alle er mætte og tilfredse, men tilsyneladende ikke det mindste trætte.
Maden var dårligt kommet af bordet, før de stod derinde i stuen…
Jeg har sjældent oplevet en jul, hvor der er blevet leget så meget, som denne. De har ikke været til at vriste væk fra den Wii og jeg skal love for, at tennis kan få Annemette op i det røde felt. Vi kalder hende McEnroe og det er ikke uden grund. Jeg priser mig lykkelig over håndledsremmen, som sikrer, at ketcheren bliver, hvor den skal.
Undskyldningen for at stå i stuen og spille i stedet for at være på vej til Sjælland er for øvrigt, at søster bliver lysfølsom, når hun er forkølet og derfor kører bedst, når solen er gået ned.
Som om, siger jeg bare…
14 kommentarer
Jacob Nørgaard
5. august 2009 at 15:16Man kunne selvfølgelig også bare bevæge røven udenfor og dyrke noget rigtig motion…
Liselotte
28. december 2008 at 12:13Det lyder som en rigtig god idé med sådan et eventyr-/opgavespil, men lige nu er det tilsyneladende sporten og Mario-Kart, som er det sjove og det er helt i orden med mig. Jeg nyder at være tilskuer :-)
Charlotte
27. december 2008 at 22:26Du kan sagtens deltage Liselotte jeg kan anbefale “Zelda” som er et eventyrspil. Vi deltager alle i familien , en styrer WII’en og alle vi andre kommer med forslag til hvordan man løser gåderne undervejs, det er et kæmpe eventyrspil med rigtig mange muligheder og alle kan bidrage med noget. Man bliver grebet af det, både spillet, sammenholdet og historien bag eventyret.
Charlotte Illum Larsen
27. december 2008 at 21:20vi var hos mellemste og hendes kæreste i eftermiddags – og da fik den også hele armen med deres Wii… jeg kiggede med og strikkede sokker… det var også hyggeligt..
Elizabeth H.
27. december 2008 at 20:45Det lyder sjovt med sådan en Wii. Vi har endnu ikke givet os hen til moden :D Men det kommer måske snart snigende???
Cathrine
27. december 2008 at 20:07Vi har ikke selv denne wii-maskinen, men en kamerat av min eldste sønn har. Vi fikk låne den en kveld, og hadde han ikke tatt den med seg hjem igjen hadde vi vel stått der i stuen enda…..veldig morsomt!!!
Ha en fin-fin lørdagskveld!
Liselotte
27. december 2008 at 19:11Jeg kan ikke deltage i al den sjov på grund af mine arme, som ikke er med på en omgang af hverken det ene eller det andet, men jeg hygger mig også dejligt med at se på og lytte til de glade, sjove og tossede spillere :-)
Rosanna
27. december 2008 at 17:16Det er fløjtenhylende også bare SJOVT! Var igår til julefrokost, hvor HELE familien, gamle og unge skraldgrinede over Wii…. Så jeg forstår sørme godt, at din familie ikke er til at vriste fra skærmen. Du må ind i kampen og kæmpe dig ind på hitlisterne. Rigtig god fornøjelse ;O)
Olines
27. december 2008 at 17:05Vi fik vores Wii i sommer, men her til jul er der kommet nye spil til. Så kampe bliver også udkæmpet her i vores stue.
Lilli
27. december 2008 at 16:04Ja, det er ligefør, at jeg bliver slået i Wii Bowling af min 3-årige søn og 6-årige datter…
Anne, Mandagspigen
27. december 2008 at 15:35godt at have en grund til at blive :-)
Moster Tulle
27. december 2008 at 15:17Lyder fuldstændig som i vores familie…..besatte er vi blevet…..allesammen…..
Og yngste har udviklet en teknik i bowling, der giver hende 90% strikes…..ligner mest ballet, da det inkluderer en pirouette, men det virker og hun tæsker os allesammen…..
Anette
27. december 2008 at 15:12Det lyder nu hyggeligt og sjovt med sådan en wii :)
Vita
27. december 2008 at 15:10Haha. Ja – som om!
Selv er jeg ved at kæmpe mig til en sceneskedehindebetændelse i venstre hånd, pga. en meget lang omgang Lego Indiana Jones på Playstation. Dejligt at være 10 år igen!
Skal du slet ikke være med?